Fokusanalyse

Risikostyringsværktøj for små og mellemstore fødevarevirksomheder

Risikovurdering og risikostyring er svært for alle fødevarevirksomheder. Små og mellemstore virksomheder har en ekstra udfordring, idet de ikke har samme mulighed for at sammensætte et større tværfagligt team, så alle områder kan afdækkes. Ny fokusanalyse dykker ned i, hvilke udfordringer virksomhederne står med, hvad der er godt, og hvor der ønskes forbedringer.

Særligt små og mellemstore fødevarevirksomheder kan have svært ved at have alle relevante faglige kompetencer in-house. Er virksomhederne ikke opmærksomme på dette, betyder det, at nogle risikoelementer kan blive overset.

Identifikationen af risikoelementer er derfor en vigtig proces i risikovurderingen. Bliver et risikoelement ikke identificeret, bliver der heller ikke risikoanalyseret og -evalueret på det.

Derfor er et risikostyringsværktøj, der sikrer, at fødevarevirksomhederne kommer 360 grader rundt om produktionen et vigtigt redskab. Identifikationen af risikoelementer vil betyde, at der kan tages stilling til risikoelementer, og der kan tages stilling til, om der er tilstrækkelige kompetencer in-house, eller om der skal gøres andet for at sikre, at alle faglige kompetencer kommer i spil ved risikovurderingen.

Fokusanalysen, som er udarbejdet af FORCE Technology, tager udgangspunkt i interviews med forskellige små og mellemstore virksomheder og FORCE Technologys erfaringer fra branchen og identificerer stærke og svage sider i de i dag anvendte risikostyringsværktøjer i små og mellemstore fødevarevirksomheder.

Analysen er initieret af Food & Bio Cluster Denmark som en del af projektet Innovationskraft med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Fokusanalysen er på dansk.

Conny Hanghøj

Conny Hanghøj

Senior Innovation Manager

Mød innovative virksomheder

Der er fuld fart i nytænkningen og nye ideer i Innovationskraft-programmet, hvor danske virksomheder og vidensinstitutioner går sammen om at styrke innovationskraften.

Her kan du bl.a. læse om selvkørende robotter, brugt kaffegrums og næringsstoffer fra industrielt spildevand.

Viden

Flere rapporter og analyser fra Food & Bio Cluster Denmark