Planter er vel sunde, eller er de?

Mange har måske en tendens til at tænke, at fordi det er plantebaseret, så er det sundt. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Når man skal vurdere om et planteprotein er sundt, så kigger man blandet andet på fordøjeligheden og aminosyreprofilen. Men det er ikke så ligetil, når det kommer til planteproteiner, da du sjældent får det ”fulde sunde pakke”.

Derfor er man nødt til at sammensætte forskellige råvarer for at forbedre den ernæringsmæssige kvalitet. Et eksempel fra Københavns Universitet er bælgplanter og cerealier som sammen forbedrer animosyreprofilen.

Den perfekte plantepølse

Knækket på plantepølsen, og smagen af plantefarsen. Der er flere udfordringer i at arbejde med køderstatninger, som alle har indvirkning på, hvor godt forbrugeren tager produkterne til sig. En løsning kan også være at kigge mod helt andre produkter fra andre steder i verden. Eksempler på dette er tempeh fra Indonesien, natto fra Japan og Kenkey fra Ghana. 

Du skal ikke være bange

Det ukendte og farlige. Sådan betragter mange forbrugere nemlig plantebaseret mad. En undersøgelse har vist, at nogle forbrugere oplever udfordringer ved at skifte til en overvejende plantebaseret kost på grund af en frygt for at mangle protein, manglende mæthed eller at det er svært at lave plantebaseret mad . Derfor er har befolkningen brug for oplysning før at de kaster sig ud i det grønne game.

Michelin hjælper os på vej

Interessen skal også være der for at få forbrugerne med på vognen. Opmærksomhed omkring at forbrugeren gør noget godt for planeten baner vejen frem for øget interesse, men det samme gør de grønne michelin restauranter.