Afkortning af forsyningskæder inden for fødevarer: Løsninger der fungerer for SMVer
I publikationen ”The harvest of five years working together and making an impact” deler projektpartnere fra hhv. Danmark, Sverige, Tyskland, Belgien og Holland ud af deres erfaringer med afkortning af forsyningskæder indenfor fødevarer og kommer med nogle helt konkrete anbefalinger.
Publikationen er udarbejdet i regi af det europæiske Interreg-projekt REFRAME, hvor Food & Bio Cluster Denmark er med som konsulent. Målet med projektet er at udvikle/genoprette lokale infrastrukturer inden for fødevareproduktion, fødevareforarbejdning, fødevareforbrug og profilering af landdistrikter.
I fem år har projektpartnerne nu arbejdet sammen for at skabe bedre betingelser for bl.a. fødevarerelaterede SMVer og initiativer. REFRAME-tilgangen har været at udvikle nye færdigheder til fødevarerelaterede SMVer, fremme regionalt samarbejde, støtte tværnational læring og stimulere innovation. Derudover har der også været fokus på at øge bevidstheden om regional fødevareforsyning og -efterspørgsel samt at påvirke lokale regeringer og store forbrugere til at købe fødevarer regionalt.
Og tilgangen fungerer. REFRAME har f.eks. påvirket en stor supermarkedskæde til at inkludere flere produkter fra regionale SMVer i deres sortiment, påvirket en kommune til at tilpasse sin indkøbsstrategi på en sådan måde, at den gør det muligt for flere fødevarerelaterede lokale SMVer at deltage. Derudover er der blevet organiseret et ”B2B Taste Market”, som gør det muligt for små og mellemstore producenter af landbrugsprodukter og regionale produkter at møde potentielle købere fra institutionelle køkkener, detailhandel og restauranter, der efterspørger mindre mængder.
I løbet af projektet er over 75 bedste practice eksempler fra projektpartnerne blevet samlet i et Online Resource Center, så du kan drage fordel af deres erfaringer og få inspiration til, hvordan du implementerer korte fødevareforsyningskæder i din egen region. Her i publikationen præsenteres et udpluk af partnernes største præstationer
Viden
Flere rapporter og analyser fra Food & Bio Cluster Denmark
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.