Vind 50.000 kroner til at realisere din grønne idé

Den 25. april kåres hele fire innovative talenter, når Food & Bio Cluster Denmark for 18. gang afholder idekonkurrence med pengepræmier, der kan være med til give grønne iværksætteridéer vinger. Klyngen er derfor lige nu på udkig efter iværksættere med en forretningsidé eller en ny opfindelse inden for fødevarer og/eller bioressourcer, der har mod på at pitche for et dommerpanel og løbe med den fornemme pengepræmie og eksponering, der følger med.

Vindere af idekonkurrencen 2023

Der er hele fire gange 50.000 kr. på højkant i idékonkurrencen i april, hvor iværksættere og virksomheder fra hele landet opfordres til at indsende ansøgninger. Har du en idé til en forretningsmodel, et koncept eller en teknologi inden for landbrug, havbrug, fødevarer, bioressourcer/-materialer, miljøteknologi, bæredygtighed eller cirkulære forretningsmodeller, som der endnu ikke er registreret salg på, er det bare med at indsende din ansøgning inden den 20. marts 2024. 

Alle ansøgninger tages i betragtning og vurderes af et kompetent dommerpanel ud fra kriterierne: Aktualitet, nyhedsværdi, kommercielt potentiale, realiserbarhed. Panelet, der består af eksperter fra Potter Clarkson, Bioinnovation Institute, Rockstart, Arla og IFF udpeger den række af ansøgere, der den 25. april inviteres til at pitche deres idé live for dommerpanelet og får mulighed for at hjemtage én af de fire pengepræmier til udviklingen af deres gode idé. 

Et nysgerrigt publikum

Konkurrencen bliver afholdt i forbindelse med Food & Bio Cluster Denmarks årsmøde, hvor samtlige af klyngens medlemmer er inviteret til at deltage til en dag, der byder på faglige oplæg, masser af netværk og nye muligheder for samarbejde. 

Bliver du udvalgt som én af de fire bedste idéer, får du altså ikke bare en unik mulighed for at pitche for et kompetent dommerpanel, men også en gylden mulighed for at dele din idé med et nysgerrigt publikum, der rummer et bredt udvalg af folk fra branchen.  

"Vi tror på, at fremtidens grønne løsninger kommer fra de forskere og iværksættere, der til dagligt sidder med hænderne og hovederne i materierne. Vi vil gerne gøre vores for, at de gode idéer kommer frem i lyset og får den økonomiske støtte og opmærksomhed, som de skal bruge for at blive realiseret."

Claus Mortensen, Head of Business Acceleration i Food and Bio Cluster Denmark

Food & Bio Cluster Denmark arbejder til dagligt med iværksættere og ved derfor, hvilke udfordringer de ofte står over for. Konkurrencen er tænkt som et økonomisk rygstød til iværksætterenog som en platform, hvor de har mulighed for at få afprøvet deres idé foran et panel af eksperter og opnå større synlighed via Food & Bio Cluster Denmarks netværk. Ofte kan den eksterne validering af idéen i konkurrencen også være dét, der får en potentiel iværksætter til at tage springet og starte en virksomhed.    

Strawtechs sugerør

Alle kan ansøge

Iværksættere uden CVR-nummer endnu, etablerede virksomheder med idéer til nye forretningsområder eller teknologier, forskere, landmænd og studerende – alle kan søge om at være med. Når ansøgningen indsendes, skal det angives, hvilke af de fire områder idéen bedst ligger inden for:  
 
  • Mad til hele verden: At levere fødevarer, der er sunde og sikre til en voksende verdensbefolkning (sponsoreret af Potter Clarkson)
  • At udnytte mulighederne i teknologiudviklingen inden for f.eks. biotech, digitalisering og automatisering fuldt ud (Sponsoreret af Bioinnovation Institute)
  • At levere løsninger til en bæredygtig produktion og effektiv udnyttelse af bioressourcer til den højest mulige værdi (sponsoreret af Food & Bio Cluster Denmark)
  • At sikre en bæredygtig grøn omstilling af klyngen frem mod klimaneutralitet (Sponsoreret af Rockstart)​
 
Du er velkommen til at kontakte Claus Mortensen forud for ansøgningen, hvis du er i tvivl om din idé er relevant. 
 

Tidligere deltagere

Konkurrencen gennemføres årligt via partnerskaber og sponsorater. Tidligere vindere og deltagere af idékonkurrencen tæller velkendte startups som Cellugy, Lyras, Solarsack, Kaffe Bueno, HPNow, ENORM, Fieldsense, Fauna Phontonic, Bellyfood, Visibuilt, Decameal, FÆRM mf. 

”Præmien blev anvendt til indkøb af laboratorieudstyr, hvilket gjorde det muligt for os at producere vores første prototype, der nu er under patentansøgning. Food & Bio Cluster Denmark har været afgørende i den tidlige sparring, der har hjulpet os med at lande BII Venture Lab og EUDP, som udgør størstedelen af de midler, vi har rejst,” 

Visibuilt
Visibuilt var en af vinderne af idékonkurrencen i 2023

Vil du vide mere?

Claus Gunge Ellegaard Mortensen

Claus Gunge Ellegaard Mortensen

Head of Business Acceleration

Sponsoreret af

Guldsponsorer

Sølvsponsorer

Vores +400 medlemmer styrker innovationen inden for fødevarer og bioressourcer

Food & Bio Cluster Denmark hjælper virksomheder med at accelerere innovation og bæredygtig udvikling.

Det gør vi gennem inspiration, netværk, samarbejder og forretningsudvikling i partnerskab med fx vidensinstitutioner, investorer og offentlige myndigheder.

Skal du også være med?

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster Denmark

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.