Food & Bio Cluster idékonkurrence

Idékonkurrence 2024

Arbejder du med en forretningsidé inden for fødevarer og bioressourcer, der endnu ikke er registreret salg på, har du mulighed for at vinde 50.000 kr., der kan være med til at give din grønne iværksætteridé vinger

50.000 til at give din gode idé vinger

Den 25. april kåres hele fire innovative talenter, når Food & Bio Cluster Denmark for 18. gang afholder idekonkurrence med pengepræmier, der kan være med til give grønne iværksætteridéer vinger. Klyngen er derfor lige nu på udkig efter iværksættere med en forretningsidé eller en ny opfindelse inden for fødevarer og/eller bioressourcer, der har mod på at pitche for et dommerpanel og løbe med den fornemme pengepræmie og eksponering, der følger med. 

Der er hele fire gange 50.000 kr. på højkant i idékonkurrencen i april, hvor iværksættere og virksomheder fra hele landet opfordres til at indsende ansøgninger. Har du en idé til en forretningsmodel, et koncept eller en teknologi inden for landbrug, havbrug, fødevarer, bioressourcer/-materialer, miljøteknologi, bæredygtighed eller cirkulære forretningsmodeller, som der endnu ikke er registreret salg på, er det bare med at indsende din ansøgning inden den 20. marts 2024. 

 

Alle kan ansøge

Iværksættere uden CVR-nummer endnu, etablerede virksomheder med idéer til nye forretningsområder eller teknologier, forskere, landmænd og studerende – alle kan søge om at være med. Når ansøgningen indsendes, skal det angives, hvilke af de fire områder idéen bedst ligger inden for:  
 
  • Mad til hele verden: At levere fødevarer, der er sunde og sikre til en voksende verdensbefolkning (sponsoreret af Potter Clarkson)
  • At udnytte mulighederne i teknologiudviklingen inden for f.eks. biotech, digitalisering og automatisering fuldt ud (Sponsoreret af Bioinnovation Institute)
  • At levere løsninger til en bæredygtig produktion og effektiv udnyttelse af bioressourcer til den højest mulige værdi (sponsoreret af Food & Bio Cluster Denmark)
  • At sikre en bæredygtig grøn omstilling af klyngen frem mod klimaneutralitet (Sponsoreret af Rockstart)
 
Du er velkommen til at kontakte Claus Mortensen forud for ansøgningen, hvis du er i tvivl om din idé er relevant. 

Om Idea Competition

I år er det 18. gang konkurrencen, der hylder den grønne omstilling og de nye innovative løsninger bliver afholdt. Og i år kan fire vindere gå hjem med en pengepræmie på intet mindre end 50.000 kr. hver. 

Er du iværksættere med en forretningsidé eller en ny opfindelse indenfor fødevarer og/eller bioressourcer, og har du mod på at pitche for et dommerpanel, så kan det være dig, der løber afsted med den fornemme pengepræmie. 

Tidligere ansøgere

Konkurrencen gennemføres årligt via partnerskaber og sponsorater. Tidligere vindere og deltagere af idékonkurrencen tæller velkendte startups som Cellugy, Lyras, Solarsack, Kaffe Bueno, HPNow, ENORM, Fieldsense, Fauna Phontonic, Bellyfood, Visibuilt, Decameal, FÆRM mf. 

”Præmien blev anvendt til indkøb af laboratorieudstyr, hvilket gjorde det muligt for os at producere vores første prototype, der nu er under patentansøgning. Food & Bio Cluster Denmark har været afgørende i den tidlige sparring, der har hjulpet os med at lande BII Venture Lab og EUDP, som udgør størstedelen af de midler, vi har rejst,” 

Visibuilt

Sådan ansøger du

For at komme i betragtning til at vinde konkurrencen skal du downloade ansøgningskemaet, udfylde det og indsende til os som pdf via webformularen herunder senest 20. marts 2024:

Hent ansøgningsskema her >

Hent konkurrenceregler her >

Download the application form here >

Download the competition rules here >

Bedømmelseskriterier

Alle indkomne forslag bedømmes af en jury bestående af medlemmer fra sponsorerne med udgangspunkt i følgende kriterier:

AKTUALITET

Er idéen relevant i forhold til fødevare og bioressource sektoren? I hvor høj grad bearbejder idéen en aktuel problemstilling inden for relevante erhverv?

TEKNOLOGISK OG VIDENSMÆSSIG NYHEDSVÆRDI

Er der tale om ny viden eller ny teknologi? Er der tale om aktiviteter, som på grundlag af ny viden udvikler nye muligheder, der ved udnyttelse skaber en merværdi?

KOMMERCIELT POTENTIALE

Er der et potentielt marked for idéen, og hvorledes ser perspektiverne ud herfor? Er det muligt at positionere sig i markedet i forhold til eksisterende og fremtidige konkurrenter?

REALISERBARHED

Er idéen realiserbar i henhold til såvel tekniske som økonomiske aspekter inden for rimelig tid?

Send os din ansøgning her

Frist for indsendelse af ansøgning: 20. marts 2024

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til idékonkurrencen, så kontakt:

Claus Gunge Ellegaard Mortensen

Claus Gunge Ellegaard Mortensen

Head of Business Acceleration

Idea Competition er realiseret af

Guldsponsorer

Sølvsponsorer