Projekter sætter ind for at bekæmpe madspild i julen - og resten af året

Julen er højtiden for hygge, samvær og gode måltider. Men desværre er det også en tid, hvor madspild i danske husholdninger når nye højder. Vi sætter fokus på løsningerne for mindre madspild. Både i julen, men også resten af året.

Julen er en af de tider på året, hvor danskerne smider allermest mad ud i skraldespanden

Madspild har både økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Ifølge Miljøstyrelsen smider danske husholdninger omkring 247.000 tons mad ud årligt, svarende til 36% af det årlige madspild i Danmark (fødevarestyrelsen.dk), stærkt efterfulgt af detailhandlen som står for 23% af det årlige madspild i DK. En betydelig andel af madspildet sker i højtiderne som jul.

Når mad ender i skraldespanden, spildes alle de ressourcer, der er brugt til at producere, transportere og opbevare den. Lige fra vand og energi til landbrugsjord og menneskelige ressourcer. En ny rapport fra Landbrug og Fødevarer, der går i dybden med danskernes forventninger til julen i 2024, viser, at hver fjerde dansker i år vil have mere fokus på at undgå madspild i julen. Samlet set vurderer seks ud af ti danskere dog, at de vil have den samme adfærd som tidligere år (kilde: Landbrug og fødevarer ”Danskernes forventninger til julen 2024” publikation, 2. december 2024)

En fælles indsats for fremtiden

Der er altså behov for handling på flere parametre, hvis der skal ændres i vores madspildsvaner over julen. Hos Food & Bio Cluster Denmark tror vi på, at en bæredygtig fremtid kræver en fælles indsats, hvor både producenter, detailhandel og forbrugere tager ansvar. Ved at samarbejde på tværs af sektorer og arbejde med innovative løsninger kan vi komme nærmere et samfund, hvor ressourcer bruges med omtanke, og madspild minimeres – både i julen og året rundt. 

”Reduktion af affald og madspild er en vigtig dagsorden, som vi arbejder fokuseret med i Food & Bio Cluster Denmark. Det er vigtigt at finde løsninger til hvordan virksomheder kan optimere processer og udnytte restprodukter, men det er også vigtigt at se på forbrugeradfærd.”   

Hvad kan producenterne, detailkæderne og forbrugerne gøre for at reducere madspild i julemåneden?

Såvel producenter, detailkæder som forbrugeren spiller en væsentlig rolle i at reducere madspild. Især i julemåneden, hvor der handles og produceres ekstra store mængder mad. Der er flere initiativer, de enkelte instanser kan iværksætte for at bekæmpe madspild i denne tid.

Samarbejde imellem producenter og detailbutikkerne  

Producenterne og detailbutikkerne har et tæt samarbejde, men en af udfordringerne, når det kommer til madspild hos detailbutikkerne, er usikkerhed med at forecaste salget. Butikkerne er bange for at have tomme hylder, så forbrugerne måske vil vælge dem fra og handle andre steder. Samtidigt er der en forventning fra butikkerne om, at de kan bestille varer med meget kort varsel, hvilket kan resultere i overproduktion og derved madspild.

Denne udfordring arbejdes der på at løse ved hjælp af nye teknologier, der kan optimere lagerstyringen baseret på data, der inddrager blandt andet forbrugsmønstre fra tidligere år, vejrudsigter med mere.  

I Butikkerne: kommunikation med forbrugerne 

Tager man en tur rundt i de danske fødevarebutikker, ses der flere eksempler på initiativer, der skal begrænse mængden af varer der bliver kasseret. Lægger man eksempelvis vejen forbi Lidl, vil man kunne finde en række varer med nedsat pris på en fremhævet mærkat, der opfordrer til at købe for at sænke madspild. Forbrugerne bliver hermed opfordret til at spare penge ved at købe mad, der nærmer sig sidste salgsdato, hvilket mindsker spild.  

Det er også set, at flere fødevarebutikker er begyndt at benytte sig af muligheden for enten at donere datovarer til velgørende organisationer som FødevareBanken, eller at sælge igennem virksomheden To Good To Go, der igennem deres app-system, sælger fødevarebutikkernes datovarer. Vi ser også i Danmark nye initiativer som Wefood, der er et supermarked, der sælger varer, der ikke kan sælges i traditionelle butikker, men stadig er fuldt anvendelige. 

”Grimme” varer

Salg af ”grimme” fødevarer, som eksempelvis grøntsager og frugter med kosmetiske fejl til reducerede priser, er også en mulighed, der bliver mere og mere udbred i danske supermarkeder. Lidl og Føtex tilbyder eksemplvis “skæve grøntsager” som en fast del af sortimentet. Et tiltag, der mindsker spild i forsyningskæden og fremmer bæredygtighed 

Forbrugeroplysning

 Flere producenter og supermarkeder er begyndt at benytte oplysningskampagner, der skal gøre forbrugerne klogere på, hvordan de kan undgå madspild i deres hverdag. Et eksempel er Too Good To Go, der samarbejder med detailkæder og bruger kampagner som "Mind the Date" for at oplyse om forskellen på “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”-datoer. Sådanne kampagner giver kunden bedre viden om, hvornår varen stadig er sikker at spise, og der gives forslag til opskrifter, hvor forbrugeren kan benytte rester og datovarer. Et initiativ, som blandt andet Rosetta-projektet også har fokus på. Læs mere om projektet herunder.  

Projekter med madspil på dagsordenen

ROSETTA: Madspild og bæredygtighed

ROSETTA er et EU-finansieret forskningsprojekt (2024-2026) under Horizon Europe, der deltager 17 partnere fra 8 forskellige lande. Projektet fokuserer på at reducere madspild ved at give bedre markedsadgang til fødevarer, som ikke opfylder offentlige og private markedsføringsstandarder, men stadig er sikre at spise. 

Der findes mange offentlige standarder, med fokus på fødevaresikkerhed, dem skal man naturligvis ikke gå på kompromis med. Men hvordan håndteres varer, hvor bedst før dato elle mindst holdbar til dato er overskredet og hvilke adfærd har forbrugeren med disse produkter? Mange butikker har også private standarder – f.eks. mht. størrelse og udseende af frugt og grønt.    

Projektet skal estimere madspild, der genereres pga. disse markedsføringsstandarder og handelsnormer i hele værdikæden inden for produktgrupperne mejeri, kornprodukter, kød samt frugt og grønt. Derefter defineres og testes bæredygtige løsninger til reduktion eller afskaffelse af madspild i de enkelte produktgrupper. Resultaterne skal hjælpe virksomheder, politikere og andre aktører med at fremme en mere bæredygtig fødevareproduktion i hele EU.  

 I Danmark leder Food & Bio Cluster Denmark en test cases sammen med Naturmælk. hvor vi undersøger madspild inden for mejeriprodukter. Vi er ved at være færdig med de indledende analyser og glæder os til at komme i gang med at involverer detailbutikker og forbrugere i test af de forskellige løsningsmuligheder. Fortæller Knud Hjortlund Hansen, som er ansvarlig for den danske del af ROSETTA projektet.       

ZeroW: Innovationer for nul madspild og fødevaretab

Det er EU's målsætning, at medlemslandene skal halvere madspildet inden udgangen af 2030. Derfor er vi i Food & Bio Cluster med i EU-projektet ZeroW, der handler om at finde nye, innovative løsninger til at reducere madspildet samt komme med konkrete anbefalinger til ny lovgivning om madspild til Europa Kommissionen.  

Projektet, der er et samarbejde mellem 42 europæiske partnere, fokuserer på at udvikle metodikker til at beregne madspildet og bruge data på tværs af hele værdikæden samt skabe innovation gennem såkaldte living labs til at reducere madspild og fødevaretab. Her udvikles løsningerne i virkelige miljøer, altså fysiske steder hvor teknologierne udvikles og afprøves i et tæt samspil med brugerne, hvad end det drejer sig om produktionslinjer, netværk eller supermarkeder.

Mere arbejde med at reducere madspild

Hos Food & Bio Cluster Denmark arbejder vi aktivt for at minimere madspild igennem en række projekter, der henvender sig til fødevaresektoren. Her er nogle af de initiativer, vi gennem projekterne, er en del af: 

Udvikling af løsninger til bedre holdbarhed

Vi samarbejder med virksomheder og forskere om at udvikle nye teknologier og metoder, der kan forlænge holdbarheden på fødevarer. Det kan være alt fra innovative emballager til smartere opbevaringsmetoder, der sikrer, at maden holder sig frisk længere. 

Støtte til innovative startups

Vi støtter startups, der arbejder med løsninger inden for bæredygtighed og madspild. Ved at fremme virksomheder med innovative idéer og teknologier kan vi accelerere udviklingen af løsninger, der kan gøre en reel forskel i kampen mod madspild. 

Samarbejde med detailhandlen

I 2024 indgik vi i et innovate-forløb med Lidl, hvor vi matchede den internationale fødevarekæde med en række innovative startups, der alle havde bæredygtighed på agendaen. Flere af iværksætterne har nu aftaler i hus med Lidl. Blandt andet BRØL, der laver øl ud af overskudsbrød fra bagerierne.

Vil du vide mere?

Tag fat i Knud, hvis du vil vide mere om ROSETTA-projektet

Tag fat i Louise, hvis du vil vide mere om ZeroW-projektet

Knud Hjortlund Hansen

Knud Hjortlund Hansen

Innovation Manager
Louise Albeck Larsen

Louise Albeck Larsen

Innovation Manager

Vores +400 medlemmer styrker innovationen inden for fødevarer og bioressourcer

Food & Bio Cluster Denmark hjælper virksomheder med at accelerere innovation og bæredygtig udvikling.

Det gør vi gennem inspiration, netværk, samarbejder og forretningsudvikling i partnerskab med fx vidensinstitutioner, investorer og offentlige myndigheder.

Skal du også være med?

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster Denmark

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.