Ny direktør tegner fremtidens organisation


HURTIGT OVERBLIK:
ORIENTERING:
-
Anette Engelund Friis er den 1. marts 2025 tiltrådt som direktør.
-
Anettes første opgave bliver at lede organisationen gennem processen frem mod den planlagte fusion med AgriFoodTure, som bestyrelserne har indstillet til.
-
Forslaget om fusion fremlægges på organisationernes generalforsamlinger den 24. april 2025.

Anette Engelund Friis er den 1. marts 2025 tiltrådt som direktør for Food & Bio Cluster Denmark.
Anette Engelund Friis er den 1. marts 2025 tiltrådt som direktør for Food & Bio Cluster Denmark, hvor hendes første opgave bliver at lede organisationen gennem processen frem mod den planlagte fusion med AgriFoodTure, som bestyrelserne for begge organisationer enstemmigt har besluttet at anbefale til godkendelse på deres respektive generalforsamlinger, den 24. april 2025.
Den nye direktør kommer til organisationen med mere en 15 års erfaring inden for klima- og bærdygtighedsdagsordenen. Hun har tidligere arbejdet med såvel klimafonde som klimafinansiering og landbrug, og har tidligere beklædt stillinger i Verdensbanken, CGIAR (Climate Change, Agriculture & Food Security) samt hos Landbrug & Fødevarer.
Med skiftet til Food & Bio Cluster Denmark viderefører hun sit engagement i den bæredygtige grønne omstilling og betydningen af at Danmark har en stærk fødevareklynge:
”Jeg er beæret over, at bestyrelserne har betroet mig ansvaret for at lede processen og den nye organisation, vi nu tegner stregerne til. Vores mål er at udvikle løsninger på de store udfordringer, som Danmark og verden står over for. Det vil vi gøre gennem at styrke innovationen i fødevareklyngen gennem et endnu stærkere samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, forbrugerne og myndighederne”, siger Anette Engelund Friis.
”Vores mål er at udvikle løsninger på de store udfordringer, som Danmark og verden står over for. Det vil vi gøre gennem at styrke innovationen i fødevareklyngen gennem et endnu stærkere samarbejde mellem virksomheder, forskningsinstitutioner, forbrugerne og myndighederne”.

”Vores ambition er at sikre Danmarks position i den globale frontlinje for udvikling af løsninger, der håndterer klima-, miljø- og biodiversitetsudfordringer, samtidig med at vi fremmer sundhed og ernæring”.
Næste skridt i processen er, at forslaget præsenteres på organisationernes generalforsamlinger den 24. april 2025, hvor medlemmerne får præsenteret visionen for en fælles fremtid og skal vedtage forslaget.
TILMELDING //
Inden længe indkaldes generalforsamlingen officielt til ordinært møde den 24. april i Købehavn, hvor forslaget om fusion fremlægges.
Det bliver også muligt at deltage i generalforsamlingen online.
FOR YDERLIGERE INFORMATION //
Turid Fennefoss Nielsen
Kort om de to foreninger:
Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er Danmarks nationale klyngeorgansation for fødevarer og bioressourcer, udpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og tæller ca. 500 medlemmer. Klyngeorganisationens formål er at styrke innovationskraften i hele værdikæden for fødevarer og bioressourcer. Foreningen blev dannet i 2020 efter en fusion af fire mindre klynge- og netværksorganisationer.
Den offentlige finansiering er hidtil kommet fortrinsvis fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt EU-midler.
AgriFoodTure
AgriFoodTure er et partnerskab bestående af 70+ partnere forenet i en fælles vision for dansk landbrugs- og fødevareproduktion.
AgriFoodTure er resultatet af et fælles roadmap, skrevet og indsendt af omkring 300 forskere og eksperter fra alle danske universiteter og flere forskningsinstitutioner i den danske fødevareklynge.
Den offentlige finansiering er hidtil kommet fra Innovationsfonden.
AKTUELT //

Oplev cirkulære løsninger og mød virksomhederne bag
Hvordan ser fremtidens cirkulære værdikæder ud – og hvordan kommer du selv i gang? Kom forbi Closing Loops stand på LOOP Forum den 29. og 30. april i Lokomotivværkstedet i København, og bliv inspireret af virksomheder, der er i fuld gang.

Indkaldelse af projektforslag til innovationssamarbejder i Biosolutions Zealand III
Biosolutions Zealand efterlyser projektidéer til innovationssamarbejder inden 15. maj forud for Erhvervsfyrtårnets ansøgning om en tredje programfase.

Hvor bør ”plantebøffen” placeres i supermarkedet?
En ny undersøgelse udarbejdet i EU projektet LIKE-A-PRO, giver indsigt i, hvordan plantebaserede kødalternativer bliver præsenteret og solgt i detailhandlen i Italien. Men hvordan ser billedet ud i Danmark?
