Grønne proteiner: Hvor god er kvaliteten, hvor godt optages de og hvor meget protein kan kroppen anvende?
Proteiner er en vigtig del af vores kost, da de er kroppens byggesten og bidrager med energi. Men alle proteiner er ikke ens. Kvaliteten af proteinerne varierer nemlig meget afhængigt af, om de kommer fra kød, mælk eller planter.
Foto: Billede fra et større supermarked i Amsterdam, hvor udvalget af plantebaserede produkter var stort (foto: Laila Dam, Food & Bio Cluster Denmark).
I takt med at vi skal spise mindre kød og mere planterigt, er det derfor vigtigt at have proteinernes ernæringsmæssige kvalitet, fordøjelighed og biotilgængelighed for øje, når der skal udvikles bæredygtige, næringsrige og konkurrencedygtige produkter indenfor grønne proteiner.
Dette var et af budskaberne fra Diederik Esser, Seniorforsker ved Wageningen University, da Green Protein Network – en af klynges 11 branchespecifikke netværksgrupper, mødtes i Amsterdam i november.
Ernæringsmæssig kvalitet: Sammensætningen af essentielle aminosyrer
Hvordan bestemmes proteinernes ernæringsmæssige kvalitet? Diederik Esser forklarede, at den ernæringsmæssige kvalitet af protein primært bestemmes af aminosyreprofilen – altså sammensætningen af essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere og derfor skal få gennem kosten. Animalske proteinkilder, som kød, æg og mejeriprodukter, indeholder alle essentielle aminosyrer i de rette mængder og kaldes derfor "komplette proteiner."
Langt de fleste planter, som f.eks. bælgfrugter og korn, indeholder derimod ikke hele spektret af essentielle aminosyrer. De kan derfor mangle enkelte byggesten, som har indflydelse på, hvor godt proteinet kan udnyttes i kroppen.
Diederik Esser forklarede dog at en komplet aminosyreprofil og dermed en høj ernæringsværdi sagtens kan opnås ved plantebaserede produkter. Løsningen er nemlig at kombinere forskellige planteproteiner der komplimenterer hinanden - eksempelvis proteiner fra bælgplanter og kornsorter.
Fordøjelighed: Hvor godt optages proteinet?
I forbindelse med plantebaserede produkter er det også relevant at kigge på fordøjelighed - altså, hvor godt kroppen kan nedbryde fødevaren til brugbare næringsstoffer. Dette kan der være stor forskel på. Generelt har animalske proteiner en høj fordøjelighed, mens mange plantebaserede proteiner har en lavere fordøjelighed. Den lavere fordøjelighed skyldes bl.a. en anderledes struktur end ved animalske proteiner samt at plantebaserede proteiner kan indeholde stoffer som kan begrænse proteinoptagelsen.
Diederik Esser anser dog ikke dette som et stort problem, da de fleste forbrugere i de vestlige lande allerede får nok og varieret protein gennem deres kost. Faktisk kan nogle af de stoffer, der gør proteinerne mindre tilgængelige, have sundhedsmæssige fordele isoleret set.
Biotilgængelighed: Hvor meget protein kan kroppen anvende?
Sidst, men ikke mindst er det relevant at kigge på biotilgængeligheden af planteproteiner. Altså, hvor meget af det protein, der er fordøjet, som kroppen rent faktisk kan anvende til biologiske funktioner. Selv hvis proteinet har en komplet aminosyreprofil og er let fordøjeligt, betyder det ikke nødvendigvis at proteinet er fuldt biotilgængeligt. Det skyldes, at planter indeholder nogle naturlige stoffer og fibre, som kan hæmme tilgængeligheden af proteiner og mineraler i kroppen.
Hvordan kan planteproteiners kvalitet, fordøjelighed og biotilgængelighed forbedres?
”Snakken om proteiner fylder rigtig meget i industrien, dog er det vigtigt at have øje for ernæringen og sammensætningen sådan, at man formår at få mest mulig næring og energi ud af den mad vi spiser,” forklarer Helle Vedel Friis, Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark, som har en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ledelse og Fødevarer.
Derudover forklarer Helle at:
”Planteproteiner har et lavere proteinindhold per 100 gram end animalsk protein og samtidigt sidder planteproteinerne i en kompleks struktur, der gør at fordøjeligheden, tilgængeligheden og optageligheden ofte er lavere end ved animalsk protein. Det vigtige her er at industrien og forbrugeren er opmærksom på dette og eksempelvis kombinere proteinkilder. Planteproteinet kan blive mere tilgængeligt ved naturlige processer som eksempelvis fermentering, hvor nogle af proteinstrukturerne løsnes. Udover gavnlige ernæringsmæssige fordele, kan fermentering være med til at udvikle gavnlige smags- og farvestoffer i planteproteinet.”
Foto fra Green Protein Network turen til Amsterdam i november, hvor deltagerne fik smagt og fik indblik i nogle af AAKs plantebaserede løsninger.
Vil du nørde lidt i grønne proteiner?
Hvis du er nysgerrig på mulighederne inden for grønne proteiner, tilbyder Food & Bio Cluster Denmark rig mulighed for at dykke dybere ned i emnet. Du kan bl.a. blive en del af netværksgruppen Green Protein Network, hvor startups, virksomheder og universiteter mødes for at udforske udfordringerne og mulighederne inden for nye innovative grønne proteinkilder. Her er der mulighed for at få inspiration, finde nye partnere, dele og få viden og være med til at finde nye innovative løsninger.
Læs mere om Green Protein Network her
Derudover kan du tage et kig på nogle af de projekter vi arbejder med indenfor grønne proteiner, hvor der løbende genereres ny viden og resultater. Netop nu er vi involveret i projektet LIKE-A-PRO, der har til formål at fremme tilgængeligheden af alternative proteiner gennem udvikling af nye produkter baseret på alternative proteinkilder. KlimÆPro er et andet spændende initiativ, som fokuserer på at fremme klimavenlig produktion af forarbejdede plantebaserede fødevarer, specifikt med udgangspunkt i danske ærter.
I rapporten ”Fremtidens plantebaserede fødevarer” kan du desuden få meget mere viden om planteproteiner – deres ernæringsmæssige kvalitet og biotilgængelighed, forarbejdning af dem og meget mere.
Vil du vide mere?
Helle Vedel Friis
Vores +400 medlemmer styrker innovationen inden for fødevarer og bioressourcer
Food & Bio Cluster Denmark hjælper virksomheder med at accelerere innovation og bæredygtig udvikling.
Det gør vi gennem inspiration, netværk, samarbejder og forretningsudvikling i partnerskab med fx vidensinstitutioner, investorer og offentlige myndigheder.
Skal du også være med?
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster Denmark
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.