Fem gode input til den grønne omstilling af vores fødevaresystem

I takt med at verden står over for stigende miljømæssige udfordringer, er det blevet klart, at vi er nødt til at skifte til et mere bæredygtigt fødevaresystem. Det betyder, at vi skal omfavne plantebaserede fødevarer og reducere vores afhængighed af animalske produkter.

Foto: Monticelllo for iStock

Det handler ikke kun om, hvad vi lægger på vores tallerkener.

Det handler også om, hvordan overgangen skal organiseres i samfundet, hvordan forbrugerne inddrages i processen og hvilke ændringer, der skal ske i lovgivning og i den teknologiske udvikling, for at vi lykkes med en grøn omstilling.

Omstillingen handler om meget mere end teknologisk udvikling, og for at forstå den har vi brug for perspektiver og forskning fra samfundsvidenskab og humaniora. Et perspektiv, som ofte overses til fordel for naturvidenskaberne.

Nye artikler peger på samfundsvidenskabernes og humanioras bidrag til grøn omstilling af fødevaresystemet

Det tværfaglige Green Solutions Centre på Københavns Universitet har udgivet fem artikler, der giver indsigt i, hvordan samfundsvidenskaberne og humaniora kan bidrage med værdifuld viden og forskning i omstillingen til et grønnere fødevaresystem.

Artiklerne er blevet til med udgangspunkt i et reflektionspapir og et fællesarrangement, arrangeret af Food & Bio Cluster Denmark og Green Solutions Centre.

I artiklerne sættes der fokus på, hvordan de samfundsvidenskabelige og humanistiske videnskaber kan bidrage med et nyt perspektiv på omstillingen.

Vi har opsamlet de fem vigtigste pointer herunder.

#1

Den grønne omstilling skal organiseres i samfundet

Historisk set har andelsbevægelsen været altafgørende for den udvikling, dansk fødevareproduktion har gennemgået fra 1800-tallet frem til i dag. Måske skal vi igen til at tænke i fundamentalt nye organiseringsformer for at imødegå kompleksiteten i den grønne omstilling.

Her kan samfundsvidenskaberne og de humanistiske videnskabers omfattende komparative viden om organiseringspraksisser og politiske virkemidler i udviklingen og understøttelsen af disse med fordel inddrages.

#2

Værdien af den grønne omstilling skal nemlig være synlig, og markedet skal reguleres

Hvordan værdisætter, dokumenterer og synliggør vi plantebaserede produkters påvirkning af miljøet, klimaet og menneskers sundhed?

Hvordan påvirker nye kulturelle præferencer forbrugerne, og hvad tænker forbrugerne om fx ”god” kvalitet, “god” smag og det ”gode” måltid?

Udvikling og implementering af mærkningsordninger, investeringsmodeller, kompensationsordninger og innovationsunderstøttelse er områder, hvor de samfunds- og humanistiske videnskaber kan bidrage med at styrke arbejdet med at sikre social balance i den grønne omstilling.

#3

Forbrugere og borgere skal inddrages i den grønne omstillingeres

Forbrugeren tillægges et stadigt større ansvar i den grønne omstilling for at fremme den nødvendige omstilling af fødevaresystemet gennem etiske forbrugsvalg og efterspørgslen af bæredygtige alternativer til eksisterende fødevarer.

På trods af viden om klimaforandringer og de sundheds- og klimamæssige fordele ved omstillingen til en mere plantebaseret kost eksisterer der stadig en form for handlingslammelse hos både den enkelte forbruger og hos større, offentlige og private forbrugere. Handlingslammelsen ser man også på system- og samfundsniveau.

Samfunds- og humanistiske videnskaber kan se nærmere på de sociale og kulturelle mekanismer, der er med til at opretholde det eksisterende fødevaresystem, og hvordan borgerinddragelse kan styrke tilliden mellem borgere og aktører i fødevaresystemet og give forbrugeren en håndgribelig aktie i omstillingen.

#4

Den grønne omstilling kræver bæredygtig styring, regulering og forvaltning

Forandring af det danske fødevaresystem i det tempo, som er nødvendigt for at nå vores klimamål, vil kræve ledelse og regulering.

I denne proces kan de samfunds- og humanistiske videnskaber en afgørende rolle.

De kan bidrage med viden og fakta om, hvordan de politiske beslutningsgrundlag forbedres, og dermed sikre politik der har befolkningens opbakning, imødekommer interesseforskelle i branchen og er bæredygtig lokalt og globalt.

#5

Teknologisk og infrastrukturel innovation skal accepteres af samfundet

Teknologien spiller en afgørende rolle i vores fremtidige madproduktion.

Men den teknologiske udvikling skal udvikles og implementeres i samspil med samfundenes egne interesser, værdier og vidensgrundlag.

En teknisk innovativ idé er måske ikke altid etisk, økonomisk eller social acceptabel. Ikke alle vil tage positivt imod f.eks. fødevarer produceret af mikroorganismer i store fermenteringstanke eller nye afgrøder udviklet med CRISPR teknologi med åbne arme.

Derfor bør viden fra samfunds- og humanistiske videnskaber inddrages, som en integreret del af udviklingen af ny teknologi.

For teknologier, der ikke accepteres af samfundet, vil ikke løse klimaproblemet.

Læs mere

Refleksionspapir og artikler

Læs mere i reflektionspapiret "Mulige bidrag til omstilling til et mere plantebaseret fødevaresystem" og i artiklerne fra Green Solutions Centre, Københavns Universitet.

Hent refleksionspapiret Læs artikler

Mere viden om grøn omstilling af fødevaresystemet

Måske du også er interesseret i

Netværk: Green Protein Network

Læs om netværket

Netværk: Climate Impact Assessment

Læs om netværket

Rapport: Kultiveret kød

Hent rapporten

Netværk: Klimastyret planteproduktion

Læs om netværket

Louise Krogh Johnson

Senior Innovation Manager

lkj@foodbiocluster.dk

2154 5909

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Nyt fra klyngen: Din genvej til bæredygtig innovation

Ny udgivelse sætter fokus på klyngens indsats for styrke innovationskraften i hele værdikæden for fødevarer og bioressourcer samt på menneskene og historierne bag.

Grøn omstilling

Search