Fra rapskage til proteinrig fødevareingrediens

Verdens befolkning forventes i 2050 at være steget med 30% til 9 milliarder mennesker. Global fødevaremangel og specifikt mangel på protein er derfor en stigende bekymring globalt. I Danmark vil de nye klimakostråd, hvor en større del af vores samlede indtag af protein skal komme fra planter, også betyde en større efterspørgsel efter plantebaserede fødevarer.

Rapskage, som er en af de største sidestrømme fra den nordeuropæiske landbrugssektor, kan indeholde op til 50% protein. Rapskageprotein bruges i dag ikke i fødevarer, da indtagelse af store mængder af rapskageprotein er toksisk på grund af det høje indhold af glucosinolater, phenolforbindelser og phytinsyre.

I dette samarbejdsprojekt vil 4 partnere undersøge, om det er muligt at reducere niveauerne af de nævnte toksiner gennem en 2-trins fermentering, så rapskageproteinet efterfølgende kan bruges som en fødevareingrediens.

Rapsolieproducenten Lehnsgaard – Bornholms Oliemølle A/S vil bidrage med forskellige fraktioner af rapskage samt viden om raps og rapskage, Microbiota Foods vil bidrage med fermentering med østershatte og den tredje virksomhed FermHub Zealand har storskala fermenteringsfaciliteter, som kan anvendes til test af en større mængde. Det videnskabelige arbejde og analyser vil være forankret på DTU Fødevareinstituttet i forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi og Bioraffinering. DTU Fødevareinstituttet har en unik stammesamling bestående af over 1800 mælkesyrebakterier, som er fundet fra forskellige planter og naturen. Disse er naturlige isolerede bakterier, som ikke er genmodificerede og en stor del har desuden QPS status (Qualified presumption of safety – sikre) og dermed egnet til mad- eller drikkevareproduktion i Europa. DTU har allerede opbygget en stor viden om de enkelte stammer i form af genomdata, MIC data samt mange andre analyser er blevet foretaget for at karakterisere deres egenskaber. Disse resultater vil blive brugt i dette projekt.

Dette er et proof-of-principle projekt med det formål at lave de første indledende undersøgelser af, om det er muligt at reducere toksinerne ved hjælpe af 2-trins fermenteringen. Hvis resultatet er succesfuldt, er det planen efterfølgende at videreudvikle og opskalere fermenteringsprocessen samt undersøge mulige anvendelser som f.eks. pølser, kød-alternativer og pålæg af rapskageingrediensen.

Finansieret af

Projektet ”Fra rapskage til proteinrig fødevareingrediens” er igangsat af
Food & Bio Cluster Denmark med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Partnere i projektet

Projektet gennemføres i samarbejde med Lehnsgaard Bornholms Oliemølle A/S, Microbiota Foods, Fermhub Zealand og forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi og Bioraffinering hos DTU Fødevareinstituttet.

Anni Simonsen

Senior Innovation Manager

Sidder du med en god idé til et innovationsprojekt?

Food & Bio Cluster Denmark hjælper med at accelerere innovationen og den bæredygtige udvikling inden for fødevarer og bioressourcer.

Vi udbyder løbende muligheder for forskellige samarbejder og projekter.

Sådan samarbejder vi også om innovation

Her kan du se eksempler på andre innovationssamarbejdsprojekter i regi af klyngebevillingen Innovationskraft.

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.