Innovationssamarbejde (Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions)
Antibakteriel effekt og bionedbrydelighed af algeplast og algeplastkomposit
Stigende bekymringer over ressourceforbrug og miljøpåvirkning af fossilt plast øger interessen for bioplastløsninger. I dette projekt arbejdes der med algebaseret bioplast, der kan bruges til emballage og samtidig har antibakterielle egenskaber. Dette kan give både miljøvenlige og funktionelle alternativer til traditionelle plastmaterialer.
Foto: Algebaseret bioplast er et alternativ til fossilt plast, der tilbyder øget bionedbrydelighed og potentielle antibakterielle egenskaber (Foto: iStock).
Fra fossilt til algeplast
Algebaseret bioplast er et bæredygtigt alternativ til fossilt plast og kan kombineres med hampefibre for at skabe fleksible materialer til eksempelvis fødevareemballage. Ny forskning viser, at alger kan have antibakterielle egenskaber.
I dette projekt samarbejder Dansk AlgePlast og Teknologisk Institut om at undersøge bionedbrydeligheden og den antibakterielle effekt af algeplast.
Antibakteriel effekt og bionedbrydelighed
Algers potentielle antibakterielle egenskaber kan give plastik en ny funktion som emballage, der kan reducere kontaminering af fødevareprodukter. Derudover kan den rette kombination af hamp- og algefibre skabe et bionedbrydeligt plastalternativ med antibakteriel virkning.
Projektets partnere ønsker derfor at undersøge disse to egenskaber ved først at ekstrahere de antibakterielle komponenter og teste dem mod kendte fødevarebakterier. Derefter vil de undersøge den optimale sammensætning af hamp og algeplast for at opnå både bionedbrydelighed og antibakteriel effekt.
Projekttitel
Antibakteriel effekt og bionedbrydelighed af algeplast og algeplastkomposit
Finansieret af
Innovationssamarbejdet er igangsat af Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions og gennemføres med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og er medfinansieret af EU.
Deltagere i projektet
-
Dansk AlgePlast (projektejer)
-
Teknologisk Institut
Mikkel Falk
Forretningsudvikler
Erhvervsfyrtårnet for Biosoluitons
Gør Danmark verdensledende inden for udviklingen af biosolutions
Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions hjælper virksomheder i hele landet med innovation og opskalering af biobaserede løsninger på fysiske faciliteter.
Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions gennemføres med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og medfinansieres af den Europæiske Union.