Projekt: Global Foodture
Projektet skal fremme den bæredygtige omstilling af fødevaresystemet på verdensplan
Dette skal ske gennem samarbejde og innovation. Målet er at udvikle og gennemføre en fælles internationaliseringsstrategi, der letter europæiske SMV'ers adgang til lande uden for Europa.
Fokusområdet for dette projekt er Asien, især de fire nøglemarkeder Japan, Sydkorea, Singapore og Thailand. Asien rummer en stor del af verdens befolkning og har en potentielt stor miljøpåvirkning. Asien har også en middelklasse i hastig udvikling, som har købekraft til at købe bæredygtige produkter og som har en øget bevidsthed om miljøspørgsmål.
Masterclasses, matchmaking og ture til nøglemarkederne
Sammen med 6 europæiske konsortiepartnere og lokale asiatiske partnere vil vi fra oktober 2022 afholde en række online workshops med emner inden for bl.a. alternative proteiner, bæredygtig emballage og reducering af madspild mhp. at støtte SMV'er i deres internationalisering og indtræden på de globale markeder.
Stort potentiale til at øge producenternes indkomst
Vi forventer i projektet at udvikle nye forretnings- og marketingmodeller baseret på korte forsyningskæder, der har potentialet til at øge producenternes indkomst med 35% ved at minimere antallet af mellemled.
På langt sigt forventes projektet at resultere i, at 5-8% flere producenter, bliver involveret i direkte salg til forbrugere. På kortere sigt er målet at uddanne 150 personer i emner relateret til indkøb af fødevarer og hvordan man mobiliserer innovative forsyningskæder inden for landbrug og fødevarer samt hvordan man kan støtte lokale producenter.
Fakta om projektet
Finansieret af
Periode
15. september 2021 - 15. marts 2024
Projektets mål
Global Foodture er sat i verden for at støtte den bæredygtige omstilling af fødevaresystemet ved at stimulere globalt samarbejde og innovation. Målet er at udvikle og gennemføre en fælles internationaliserings-strategi, der letter europæiske SMV'ers adgang til de pågældende markeder. Med denne tilgang vil Global Foodture bidrage til at styrke deltagernes evne til at tilpasse sig udfordringerne i forbindelse med bæredygtighed på fødevareområdet.
Hvem deltager?
I Global Foodture samarbejder Food & Bio Cluster Denmark med seks europæiske klyngeorganisationer fra fem forskellige lande: Foodvalley, FOOD+I, Vitagora, Flanders’ FOOD, ITC – Innovation Technology Cluster Murska Sobota og Packaging Cluster. Derudover samarbejder projektpartnerne med en lang række internationale partnere i nøglemarkederne.
Vil du vide mere?
Projekter
Se hvilke andre projekter, vi også deltager i
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.