Projekt: ZEST

Produktionssystem til biobaserede proteinprodukter

Udnyttelse af agro-industrielt affald skal sikre verdens voksende befolkning adgang til protein - et behov der ikke kan dækkes bæredygtigt gennem traditionelle kilder.

Derfor vil ZEST, støttet af EU under HORIZON JU innovation Actions og Circular Bio-based Europe Joint Undertaking, blandt andet udvikle et effektivt produktionssystem, designe en multifunktionel bioreaktor og vurdere hele værdikæder for svampebaserede produkter.

Biobaserede proteinkilder

Verdens stadigt voksende befolkning efterspørger en stigende mængde protein, som ikke kan dækkes bæredygtigt gennem traditionelle kilder. Innovative tilgange er nøglen til at fremskaffe protein af høj kvalitet både effektivt og bæredygtigt.

ZEST vil udnytte teknologier, der kan have en global indflydelse, ved at producere tæt på brugeren, og dermed minimere CO2-fodaftrykket forbundet med logistik fra jord til bord.

Udnyttelse af svampebaserede proteinproduktionsteknologier

Svampebaseret protein kan vise sig at være en lovende løsning på denne udfordring på grund af dets alsidighed og potentiale for global produktion.

ZEST vil udtænke et forbedret fermenteringsproduktionssystem, der er i stand til at generere en bred vifte af biobaserede proteinprodukter.

I ZEST har vi en ambitiøs og nødvendig opgave at løse. Det er en opgave ingen kan stå alene med hvis det både skal have både en miljømæssig og økonomisk bæredygtig fremtid. Vi vil langt, og det kommer vi bedst ved at arbejde sammen på tværs af Europa med fokus på erfaringer, viden og innovation.” 

Kersti Haugan

Projektets overordnede mål

Projektet løber fra 2024-2028 og vil i den periode arbejde med at opfylde følgende primære mål:
 

1) Udvikling af et effektivt produktionssystem

2) Design af en multifunktionel bioreaktor, der kan tilpasses til substrater med varierende viskositeter og tørstof-indhold

3) Vurdere hele værdikæder for at fastslå deres økonomiske levedygtighed, markedspotentiale, miljøpåvirkning og bæredygtighed af svampebaserede produkter
 

Strategien inkorporerer ligeledes et effektivt, automatisk produktionssystem uden spild, der integrerer råmaterialescreening, overvågning af fermenteringstilstand og kontrol sammen med downstream-processtyring. Der vil blive anvendt en række forskellige landbrugsaffaldsstrømme som råmateriale.

Fakta om projektet

Finansieret af

Periode

1. juni 2024 - 31. maj 2028

Projekttitel

Valorization of Agro-Industrial Waste through Fungi Fermentation supported by Digital Modeling

Kersti Haugan

Kersti Haugan

Senior Business Development Manager

Hvem deltager?

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Circular Bio-based Europe Joint Undertaking og 12 partnere fra henholdsvis Danmark, Tyskland, Spanien, Letland og  Serbien.

Food & Bio Cluster Denmark, Teknologisk Institut og SensiMate APS deltager som danske aktører i projektet.

Food & Bio Cluster Denmarks rolle er primært at understøtte og validere forretningsmodellerne.

Projekter

Se hvilke andre projekter, vi også deltager i