LIKE-A-PRO
I ønsket om mindre klimabelastende fødevarer har europæiske forbrugere en stigende interesse for proteiner fra alternative kilder
EU-projektet LIKE-A-PRO arbejder med at øge innovation og skabe mere medvind for denne tendens ved at sætte skub i produktudviklingen, så der bliver flere og bedre produkter, proteinkilder, smage og teksturer.
Baggrund
Proteiner er en nødvendig del af vores kost, men de behøver ikke komme fra et dyr i traditionel forstand. Proteiner fra planter, svampe eller insekter kan erstatte proteiner fra kød i overensstemmelse med ambitionerne i EU's Green Deal, Farm-to-Fork strategi og klimamålene.
Selvom interessen for alternative proteiner er stigende, er det stadig primært frontløberne, som har taget dem til sig, og i den brede befolkning bliver alternative proteiner fortsat betragtet som niche-produkter. Produkterne står stadig på særlige hylder i supermarkederne og der er behov for at udvide produktsortimenter med alternative proteiner og forbedre smage og teksturer.
Formål
Formålet med LIKE-A-PRO-projektet er at mainstreame de alternative proteiner og få dem tættere på den brede forbrugergruppe. Overordnet arbejder projektet med 4 områder:
- Fødevaremiljøforståelse, forbedring og forbrugerbemyndigelse
- Diversificering og udvikling af alternative proteinprodukter
- Mobilisering af aktører i fødevaresystemet
- Indvirkning og vurdering af lovgivning
De konkrete løsninger designes i samarbejde med borgere gennem 11 living labs og 4 konkrete fødevaremiljøer. Der skal bl.a. udvikles 16 nye produkter fra 7 alternative proteinkilder: Rapsfrø, melorme, krill, mikrobiel, svampe, fermenteret mycelium og ærter.
Inddragelse af danske forbrugere
Food & Bio Cluster Denmark deltager i projektet sammen med 41 andre partnere fra 16 andre europæiske lande, og skal blandt andet arbejde med dansk forbrugerinddragelse, involvering af stakeholders, give input til en kvalitativ kortlægning samt stå for den overordnede ledelse af kommunikationen og formidlingen af projektet.
Projektet har et budget på ialt 13,9 millioner euro.
Fakta om projektet
Projektet er støttet af
Periode
1. november 2022 - 31. oktober 2026
Projekttitel
From niche to mainstream - alternative proteins for everybody and everywhere
Mål
Formålet med LIKE-A-PRO projektet er at mainstreame de alternative proteiner og få dem tættere på den brede forbrugergruppe.
Projektpartnere
LIKE-A-PRO konsortiet består af 42 engagerede partnere fordelt på 17 lande.
Projekter
Se hvilke andre projekter, vi også deltager i
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.