Projekt: ROSETTA
Projektet vil reducere madspil skabt af markedsføringsstandarder ved hjælp af alternative markedsadgange
ROSETTA-projektet fokuserer på at reducere og forebygge madspild ved at forbedre markedsadgangen til fødevarer som ikke opfylder markedsføringsstandarder eller markedsnormer, men som stadig er sikre at spise.
ROSETTA er et 3-årig forsknings- og innovationsaktionsprojekt, der løber fra 1. januar 2024 til 31. december 2026 Projektet er finansieret af Den Europæiske Union under Horizon Europe-rammeprogrammet for forskning og innovation.
Baggrund
Det vurderes, at en betydelig mængde madspild kan skyldes markedsføringsstandarder, men at der er meget begrænset konkret dokumentation for, hvor meget, hvorfor det opstår, og hvordan det skal håndteres. Der er derfor behov for mere viden og for at identificere løsninger til forebyggelse og reduktion af madspild sammen med eventuelle kompromiser ved at forbedre forretningspotentialet for de suboptimale fødevarer.
I projektet vil der tages udgangspunkt i Life cycle sustainability assessment (LCSA). Således alle miljømæssige, sociale og økonomiske negative påvirkninger og fordele i beslutningsprocesser evalueres med henblik på at gøre produkter mere bæredygtige gennem deres livscyklus.
Der er et behov for tværgående analyse af de tre søjler af bæredygtighed. Store dele af fødevarespild skyldes markedsnormer eller marketingstandarder, hvor den økonomiske søjle har domineret meget. F.eks. stramme regler mht. holdbarhedsdatoer, kassation ved beskadigede varer eller emballager. I projekt vil vi se på de produkter, der ikke lever op til eksisterende markedsføringsstandarder, værdiansætte disse, der ellers ofte vil være spildt og derved skabe værdi for både virksomheder og samfund.
Målsætning
ROSETTA har til formål at levere pålidelig dokumentation, produceret gennem tværfaglig forskning fra hele EU, med inddragelse af aktører fra hele landbrugs- og fødevareværdikæden for udvalgte fødevarer (frugt og grøntsager, korn, mejeriprodukter og kød). Det forventes at madspild på grund af tilpasninger i markedsføringsstandarder kan reduceres med op helt op til 60% - 80%
Food & Bio Cluster Denmark skal lede den danske ’use-case’, hvor vi sammen med vores medlem Naturmælk skal undersøge markedsføringsstandarders indflydelse på madspild indenfor kategorien mejeriprodukter i Danmark. Vi skal finde løsningsforslag til reduktion og teste disse.
ROSETTA vil:
-
a) Estimere madspild, der genereres ved anvendelse af markedsføringsstandarder og handelsnormer i hele værdikæden.
b) Definere og validere bæredygtige løsninger til reduktion eller afskaffelse af madspild i de involverede produktgrupper.
c) vurdere de dertilhørende kompromiser.
d) Dele viden og give relevante anbefalinger til fødevarevirksomheder, ejere af markedsføringsstandarder, politiske beslutningstagere og regulatorer.
Hvem
Konsortiet i ROSETTA består af 17 partnere fra 8 forskellige EU-lande; Spanien, Grækenland, Irland, Polen, Østrig, Belgien, Slovakiet og Danmark.
Hvor
Der skal gennemføres ‘use case’ i fem EU-lande:
Danmark – mejeri
Grækenland – frugt og grønt samt kød
Polen – kornprodukter
Irland – frugt og grønt
Spanien – frugt og grønt
Fakta om projektet
Finansieret af
Periode
1. januar 2024 - 31. december 2026
Projektets partnere
Vil du vide mere?
Projekter
Se hvilke andre projekter, vi også deltager i
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.