Skalering af effektiv klimateknologi
Skalering af teknologien er en af de udfordringer, der skal løses, før pyrolyseteknologiens potentialer for at blive en afgørende medspiller i den grønne omstilling for alvor kan forløses.
Derfor fik SkyClean Scaleup projektet, som også Food & Bio Cluster Denmark er en del af, sidste år en bevilling på 124 mio. kr. fra Pyrolysepuljen til at opføre det første storskala SkyClean-anlæg i Vrå ved biogasanlægget BB Bioenergi.
I starten af 2024 står anlægget klar som en slags "CO2 -støvsuger" til at omdanne planterester - der jo vokser via CO2 - til bl.a. biokul, der kan lagres i jorden i århundreder og på den måde effektivt kompensere for det udslip af drivhusgasser, som landbruget skal reducere med 70 procent i 2030 som led i regeringens klimaplan.
SkyClean pyrolyseanlægget ved biogasanlægget BB Bioenergi i Vrå står klar til produktion i starten af det nye år (foto: Stiesdal SkyClean).
Konference: Teknologien er på plads, men det er vejen til at omsætte potentialerne ikke
I slutningen af november 2023 inviterede SkyClean Scaleup-projektet til konference med den nyeste viden fra opførelsen af anlægget i Vrå og forskning i pyrolyse og biokul.
Her stod det klart, at både teknologien og rammerne omkring biokulproduktionen er langt, men at der samtidig er et behov for at udvikle bedre forretningsmodeller samt praktiske vilkår for produktionen af biokul.
For på nuværende tidspunkt er der ikke en lige vej fra myndighedernes side til at få lov til at udbringe biokullene på landbrugsjorden og dermed faktisk kunne omsætte de store ambitioner, der er for pyrolyseteknologien på klimadagsordenen.
Med en effekt på 20MW bliver SkyClean-pyrolyseanlægget det hidtil største anlæg i Danmark (foto: Stiesdal SkyClean).
Workshop om udfordringer med at få lov til at køre biokul på landbrugsjord
Derfor havde vi i Food & Bio Cluster Denmark organiseret en workshop på konferencens 2. dag om den såkaldte §19-problematik i forhold til opskalering af biokuludbringning i Danmark.
Henrik Nørskov Pedersen fra Stiesdal Skyclean introducerede problematikken, hvorefter Marianne Bruus fra Aarhus Universitet, Karsten Fløjgaard Tinning fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Helle Osmer Clausen CIP Fonden gav hver sine vinkler til en frugtbar debat og løsninger på udfordringerne
Nu hvor biokullene bliver produceret, var det på workshoppen også tydeligt, at branchen har brug for en slags fast track-ordning og fælles drejebog for hele biokulprocessen (fra anlæg til produktion og udbringen af kullene mv.).
Her er Food & Bio Cluster Denmarks ekspert på området, Knud Tybirk fortrøstningsfuld, når det kommer til fremdriften:
- Der er igangsat initiativer i SIMPLY projektet, som ledes af RUC, på området, og vi har en dialog med Miljøstyrelsen, og vi håber, at der findes gode og brugbare løsninger for at kunne opfylde regeringens mål om biokul lagring i jorden. Potentialet for teknologien er enorm, og vi skal have mange CO2-støvsugere som det, der bygges nu, fortæller senior innovation manager Knud Tybirk.
Vil du vide mere?
I klyngen har vi oprettet et nationalt netværk til at sikre videndelingen omkring pyrolyse og biokul for at understøtte udviklingen - både nationalt og internationalt.
Her har du muligheder for at deltage i netværksmøder og virksomhedsbesøg, hvor du kommer helt på forkant med udviklingen.
Knud Tybirk
Rapport: Introduction to Production and Use of Biochar 2022
I denne fokusanalyse får du en grundig introduktion til biokul og en beskrivelse af udviklingspotentialerne.
Hvad er pyrolyse?
Pyrolyse er en termisk nedbrydningsproces, hvor organisk materiale såsom affald eller biomasse opvarmes under oxygenfrie betingelser.
Herved omdannes rundt regnet halvdelen af kulstoffet i affaldet til biokul, mens den anden halvdel ender som pyrolysegas.
Hvad er miljøfordelene?
Biokul er et stabilt materiale, som kun nedbrydes meget langsomt, og den halvdel af kulstoffet, der bliver til biokul, er dermed effektivt fjernet fra atmosfæren.
Den halvdel af kulstoffet, der ikke bliver til biokul, kommer ud af pyrolyseprocessen som gas og olie.
Gassen kan bruges som brændsel i varmeforsyningen og i industrien, og olien kan raffineres til brændstof til transportsektoren.