Emballagenetværk:
Hvordan innoverer vi på emballageområdet?
Netværket Bæredygtig emballage er sat i verden for at samle virksomheder, producenter og andre aktører til erfaringsudveksling, tilegnelse af ny viden og inspiration inden for emballageområdet. Vi diskuterer bl.a. innovationsmuligheder, grøn omstilling og bæredygtighed.
Skal du også være med?
Et netværk for dig, der arbejder med emballage
I netværk for "Bæredygtig emballage" kan medlemsvirksomheder med en medarbejder, der er relateret til emballage, deltage og blive opdateret på den nyeste lovgivning på emballageområdet, få en generel opdatering på ny viden om bæredygtig emballage – herunder fx genanvendelig og genanvendt plastik – og ikke mindst følge udviklingen på det udvidede producentansvar på emballage.
Som udgangspunkt mødes gruppen fire gange årligt, og så vidt det er muligt, vil der til hvert møde være et oplæg, der afdækker ændringer i lovgivning og forordninger. Der vil også være oplæg om aktuelle emner, som deltagerne selv er med til at definere.
Møderne vil i videst muligt omfang blive afholdt på skift hos netværksdeltagerne, hvor der ofte vil være inkluderet en kort præsentation og/eller en rundvisning i virksomheden.
Hvem er netværket relevant for?
Alle, der arbejder med emballage.
Emballageproducenter, emballageansvarlige i fødevareproducerende virksomheder, folieproducenter, trykkerier mv.
Netværket er for medlemmer i Food & Bio Cluster Denmark.
3 gode grunde til at være en del af netværket
1.
Du får ny viden og inspiration om aktuelle emner og lovgivning.
2.
Du får en platform til at sparre med branchekolleger og videninstitutioner.
3.
Du får mulighed for udvikling og nye samarbejder.
Det praktiske
Hvordan bliver jeg en del af netværket?
Du tilmelder dig ved at sende en mail til netværksansvarlig Conny Hanghøj.
Hvor ofte mødes netværket?
Netværket mødes fire gange årligt, skiftevist i Jylland og på Sjælland.
Møder afholdes på dansk.
Du kan se kommende møder i kalenderen herunder.
Hvad koster det?
Deltagelse er gratis for medlemmer af Food & Bio Cluster Denmark.
Vil du vide mere?
Hvem er med i netværket?
Her kan du se eksempler på nogle af de virksomheder, du har mulighed for at møde i netværket.
Medfinansieret af
Netværk
Se hvilke andre netværksgrupper, du også kan deltage i
Projekter
Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.
Netværk
Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.
Kontakt
Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.