Plant2Food

Plantebaseret udvikling: Har du en god idé eller en konkret udfordring, du vil have hjælp til at løse?

Plant2Food er med til at sætte skub i udviklingen af plantebaserede fødevareprodukter gennem en åben forskningsplatform. Få overblik over dine muligheder for at hente hjælp til at realisere ideer eller løse udfordringer inden for det plantebaserede.

Den næste ansøgningsrunde i Plant2Food skydes igang den 12. december i København, hvor du kan høre mere om fordelene i et åbent samarbejde for dig som virksomhed (foto: iStock)

 

Få overblik over dine muligheder

Plant2Food er en åben samarbejdsplatform, der hjælper virksomheder og forskere til at sætte gang i nye samarbejder og sætte skub i udviklingen af nye, plantebaserede fødevarer.

Næste ansøgningsfrist er den 20. marts 2024.

Hvis du allerede nu har en god idé, du ønsker samarbejdspartnere til at hjælpe med at realisere, eller hvis du sidder med en konkret udfordring inden for den plantebaserede dagsorden, er der i de næste måneder flere muligheder for at få hjælp til at komme igang.

Dine muligheder gennem Plant2Food frem mod næste ansøgningsfrist

12. december i København

The power of openness & launch of new call

Kom og hør mere om:

  • Fordelene ved åbne forskningssamarbejder, som finansieres gennem Plant2food.
  • Hvordan og hvorfor virksomheder skal gå ind i åbne forskningssamarbejder.
  • Erfaringer og virksomheders udbytte fra lignende programmer v. Marion Poetz, Associate Professor ved Copenhagen Business School.
  • Novozymes og FÆRM fortæller om fordele og hvorfor de går ind i åbne forskningssamarbejder.
  • Netværk.
  • Opdatering på rammer, regler, tidslinje og ansøgning gennem Plant2Food.
Vi hjælper dig videre

Find de rette samarbejdspartnere

Fra startskuddet til den kommende ansøgningsrunde lyder den 12. december, hjælper vi dig med at finde de rigtige virksomheder og forskere, du kan samarbejde med.

Du kan allerede nu kontakte os, hvis du ønsker et 1:1 møde. 

Januar: Online sessions

Pitch din idé eller udfordring

Den 9. januar og den 16. januar 2024 har du mulighed for at få input eller for at pitche din idé eller din udfordring i et online forum (ca. 30 minutter) og på den måde skabe nye forbindelser til virksomheder og forskere.

Det er en god mulighed for at finde nye partnere til din udfordring eller ide, som sammen kan være med til at danne en projektgruppe med de rette kompetencer.

Kontakt Astrid Pryds Hansen og hør mere.

Januar og februar 2024

Ideation events rundt i Danmark

I starten af det nye år afholder vi flere ideation-events rundt i Danmark, hvor du har mulighed for at arbejde på konkrete udfordringer inden for specifikke emner.

Nærmere information kommer snart, men hold øje med Plant2Foods eventkalender herunder. 

Astrid Pryds Hansen

Astrid Pryds Hansen

Innovation Manager
Hvad er projektets formål?

Mere om Plant2Food

Plant2Food skal sikre samarbejde på tværs af sektorer og institutioner for at accelerere udviklingen af bæredygtige, plantebaserede fødevarer.

Gennem åbenhed, engagement og deling af viden arbejder forskere og virksomheder sammen for at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevareindustrien.

Plant2Food er sponsoreret af Novo Nordisk Fonden med 200 mio. kr. i 2023-2027.

Plant2Food projektet er et åbent samarbejde mellem universiteterne: Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet, Wageningen University & Research (Holland), Food & Bio Cluster Denmark og alle interesserede virksomheder fra Danmark og i udlandet. 

Mere viden om plantebaserede fødevarer

Udgivelser

Rapport: Plantebaseret Seafood

Hvordan ser den danske tang- og mikroalge- produktion ud? Hvilke produkter er tilgængelige, og hvad er potentialet for at flere fødevarer i fremtiden også vil indeholde plantebaseret ingredienser fra havet?

Denne rapport sætter fokus på tang og mikroalger som kilde til nogle af de næringsstoffer, vi ellers kun ser i fisk og skaldyr.

Forbrugerundersøgelse: Plantebaserede produkter

Teknologisk Institut har på vegne af Food & Bio Cluster Denmark gennemført en online forbrugerundersøgelse om plantebaserede produkter, hvor man har spurgt 498 forbrugere om deres præferencer i forhold til plantebaserede fødevarer.

Rapport: Kultiveret kød - fra muskelceller til fødevarer

Fremtidens proteinbaserede fødevarer, herunder kultiveret kød, er et fokuspunkt for både industri og forskning.I denne rapport udpeges, hvordan kultiveret kød kan blive en fødevare, der delvist kan erstatte konventionelt kød.