Job:
Vi søger en Business Development Manager
Er du passioneret omkring at skabe fremtidens løsninger indenfor agroindustrien? Så er du måske den Business Development Manager, vi leder efter til være med til at udvikle og drive forretningsudviklingsforløb for startups og virksomheder.
Hos Food & Bio Cluster Denmark arbejder vi sammen med 460 medlemmer, iværksættervirksomheder, vidensinstitutioner, investorer og myndigheder, med at accelerere vækst og grøn omstilling i den danske fødevare- og bioressourceindustri.
Vi tilbyder et inspirerende, dynamisk og resultatorienteret arbejdsmiljø, hvor innovation, samarbejde og teknologier er i fokus. Du bliver en del af en arbejdsplads med en åben kultur, hvor internt og eksternt samarbejde og gode kommunikationsevner er afgørende for at opnå gode resultater.
Om jobbet
Som Business Development Manager bliver du en nøgleperson i vores Business Acceleration Team.
Her vil du være med til at udvikle og drive forretningsudviklingsforløb for startups og virksomheder – primært indenfor agroindustrien.
Du får en unik mulighed for at påvirke og støtte såvel innovative iværksættere som etablerede virksomheder i at realisere deres forretningsideer med særligt fokus på bæredygtige og teknologiske løsninger.
Du bliver en del af Team Business Development med base i kontormiljøet Agro Business Park i Foulum ved Viborg, hvor du blandt andet vil få medansvar for at udvikle virksomheder i Agro Business Park, opsøge iværksættere på Aarhus Universitet Viborg Campus og gennemføre accelerationsaktiviteter for primært Ag Tech virksomheder i regi af det nationale accelerationsprogram Beyond Beta.
Vi behandler ansøgningerne løbende, men har deadline den 8. september 2024.
Læs mere om stillingen og ansøgnignsprocessen herunder hos Food Job Nordic.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.