Foto: Lars Visbech Sørensen, administrerende direktør ved Food & Bio Cluster Denmark 

Igennem det EU-finansierede projekt ShapingBio er Food & Bio Cluster Denmark med til at understøtte og accelerere innovation og udbredelse af ny viden inden for bioøkonomi. Det sker bl.a. ved at bidrage med anbefalinger til tilpasning af politikker og indsatser, der skal fremme samarbejde på tværs af biobaserede sektorer og fødevaresystemer. 

Som et led i dette arbejde har Food & Bio Cluster været med til at udarbejde en omfattende kortlægning og analyse af initiativer, strukturer, politiske instrumenter og vigtige mangler på tværs af EU's makroregioner og forskellige sektorer (Se rapport), hvor vi har undersøgt, hvordan samarbejdet fungerer inden for fødevaresektoren i Danmark. Som en del af arbejdet er der desuden blevet udarbejdet en række faktaark, der giver et hurtigt overblik over bioøkonomisektor på landeplan. 

Samtidig spiller arbejdet i ShapingBio projektet fint ind i flere af de overordnede dagsordner, Food & Bio Cluster Denmark arbejder med at fremme, og bioøkonomien rummer et stort potentiale i forhold til at løse mange af de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor, som fx klimaforandringer og afhængighed af fossile brændstoffer, og rummer metoder, der kan bidrage til en bedre udnyttelse af vores råstoffer. 

Et afgørende element for at opnå succes er samarbejde på tværs af sektorer, hvor forskellige brancher arbejder sammen om at frigøre det fulde potentiale i biobaserede løsninger. 
 

Samarbejde på tværs af sektorer ses ofte, hvor der er store mængder biomasse

”Den danske fødevaresektor arbejder i høj grad på tværs af sektorer, og aktørerne i værdikæden forsøger at udnytte bioressourcer optimalt via kaskadeudnyttelse. Der er fokus på at maksimere udnyttelsen af bioressourcerne på forskellige stadier, hvor hvert stadies biprodukter eller rester videreudnyttes for at minimere spild og maksimere den samlede værdi af ressourcerne. Netop kaskadeudnyttelse og udvikling af nye teknologier til at raffinere bioressourcen (fx biosolutions) er noget, vi i Food & Bio Cluster Denmark har fokus på,” forklarer administrerende direktør Lars Visbech Sørensen, og pointerer, at det er vigtigt, at der skabes værdi ud af alle fraktionerne af biomassen som skabes ved raffineringen.

Tværsektorielt samarbejde med biomasse inkluderer for eksempel:

• Biomasse fra landbrug og fødevarer brugt som råmateriale til vedvarende energi, fx biogas og biodiesel
• Biomasse fra træflis brugt til opvarmning
• Forbrænding af affald til energi
• Biomasse som råmateriale til ingrediensindustrien, fx gæring og enzymer
• Sukker fra sukkerroer, brugt som ingrediens til fermentering af proteiner til enzymproduktion

En vigtig observation i kortlægningen har været, at de største kunder stadig er inden for fødevareindustrien, men at der er et stigende fokus på andre industrier og anvendelsesområder.
 

Der er stor forskel på, hvor udviklet teknologierne er  

”Selvom der er meget tværsektorielt samarbejde i fødevaresektoren, foregår samarbejdet på meget forskellige modenhedsniveauer teknologisk set,” forklarer Lars Visbech Sørensen. 

Her refereres for eksempel til Technology Readiness Level (TRL), som er et udtryk for et teknologiskudviklingstrin mellem forskning og kommerciel tilgængelighed. 

"Tag for eksempel biogas, som er en markedsmoden teknologi, hvor udviklingsprojekter i dag typisk fokuserer på effektivitet og procesoptimering. Når det kommer til udvikling og brug af græsprotein til dyrefoder og fødevarer, er fokus stadig på opskalering, og vi mangler at se produktet komme ind i vækstfasen. For biokul, som er en anden fremspirende teknologi, er opskalering endnu ikke sat i gang. Og hvad angår biopolymer, hvor plantesukker bruges til at lave plastiklignende produkter, er teknologien endnu ikke fuldt udviklet."
 

Godkendelsesprocessen for novel food er en udfordring for hele Europa

En af de helt tunge forhindringer for at etablere samarbejder på tværs af værdikæder er godkendelsesprocessen for novel food, som tager lang tid og er ret dyrt.

"Den langvarige godkendelsesproces i EU i forhold til USA er med til at begrænse nogle nye teknologier og produkter fra at komme på markedet. Dette gælder også for produkter, der kan have nye egenskaber som at være mere klimavenlige og næringsrige. Det har negative konsekvenser for både forbrugeren og økosystemet. Det er også negativt set fra en investors synspunkt. Når man investerer i ny banebrydende teknologi, er det vigtigt, at det ikke tager flere år, før produktet kommer på markedet", siger Lars Visbech Sørensen.

En anden udfordring i forhold til udviklingen er, at fødevaresektoren arbejder med biologiske materialer, hvor indholdet varierer, og det kan derfor være svært at dokumentere en fastlagt CO2-reduktion.

Desuden viser forbrugerne ikke ret stor vilje til at betale for grønnere og mere cirkulære produkter, hvilket understreger behovet for at udvikle produkter med mere attraktive priser og overbevisende markedsføringsstrategier.
 

Landbrugs- og fødevaresektorens ressourcer og affald skal omdannes til innovative byggematerialer

Den grønne omstilling kræver nye former for samarbejde og nye måder at udnytte hinandens kompetencer på.

Som et eksempel kan nævnes, at Food & Bio Cluster Denmark har indgået et samarbejde med tre andre danske klyngeorganisationer i et nyt treårigt samarbejde kaldet Closing Loops, som finansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU – Den Europæiske Regionalfond.  Samarbejdet tæller 40 værdikædesamarbejder og involverer ca. 225 virksomheder og videninstitutioner. 

Samarbejdet bidrager til at omstille Danmark til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi ved at reducere affald, CO2 og tonnage og skabe stærke værdikædesamarbejder på tværs af virksomheder og organisationer. 

Især er der fokus på at skabe nye udviklings- og forretningsmuligheder inden for byggeri &anlæg, tekstil, design og fødevarer og bioøkonomi, herunder hvordan ressource- og affaldsstrømme fra landbrugs- og fødevaresektoren kan bruges som alternative byggematerialer og produkter. 

"Tilgangen i Closing Loops er, at de færreste virksomheder kan omstille sig alene, for værdikæder går på tværs af brancher og derfor er en forudsætning, for at omstille til en cirkulær økonomi, samarbejde.  Ved at være flere partnere, som er sammen om forandring, kan vi fremme den konkrete cirkulære implementering. Samtidig øges virksomhedernes konkurrencefordele," siger Lars Visbech Sørensen.

Få et overblik over den danske bioøkonomisektor ved klikke på grafikken nedenfor.