Høst af lavbundsjorde har potentiale til at reducere landbrugets klima- og miljøpåvirkning
Det er fra politisk side bestemt, at der skal udtages lavbundsjord som en del af landbrugets klimaindsats i forhold til at løse landbrugets påvirkning på både miljø, klima og biodiversitet. En ny høstmaskine, der er specialudviklet til at høste græs på de våde jorde, kan forstærke lavbundsjorden som virkemiddel, særligt på klima- og miljøområdet, og kombineret med efterfølgende kreaturafgræsning gavne biodiversiteten.
Vi befinder os midt i en klima- og biodiversitetskrise, hvor vi skal have reduceret udledningen af drivhusgasser kraftigt og samtidig sikre et bedre miljø og mere plads til natur til gavn for biodiversitet. Lavbundsarealer kan muligvis være en del af løsningen på begge kriser.
Ny høstmaskine forstærker lavbundsjorden som virkemiddel for landbruget
Skal lavbundsjorden være et reelt virkemiddel, som landbruget kan bruge til at reducere klima- og miljøbelastningen med, skal biomassen, der vokser på jordene høstes, for når lavbundsjorde vandmættes skifter CO2-dannelsen til, at der også bliver dannet metan og lattergas.
I projektet HØSTTEK, som Food & Bio Cluster Denmark står bag, er der blevet udviklet en høstmaskine, der kan høste på de vandmættede arealer, og dermed skabe arealer, hvor landbruget kan reducere overskud af næringsstoffer til vandmiljøet, reducere landbrugets klimapåvirkning og forbedre biodiversiteten.
Ny film gør os klogere på høst af lavbundsjorde. Se filmen her
"Da regeringen vedtog, at der skulle udtages jorde, som skulle vandmættes, var der endnu ikke teknologi til at høste arealerne, så de vandmættede arealer vokser til, hvilket medfører, at der bliver dannet metan. De teknologier har vi nu i form af en høstmaskine, der kan høste de vandmættede jorde til gavn for både klima, miljø og biodiversitet", fortæller Gunnar Mikkelsen, Senior Innovation Manager i Food & Bio Cluster Denmark, og projektleder på HØSTTEK-projektet.
Mere plads til naturen
Høstmaskinen er dermed et nødvendigt redskab til at reducere udledningen på lavbundsjorde, idet næringsstofindholdet på arealerne bringes ned, når græsset høstes.
Men høst alene sikrer ikke en bedre biodiversitet. Det kræver først og fremmest gentagne høst flere år i træk, og først herefter vil de bedste dele af engene være velegnede til kreaturgræsning, så græsset holdes nede, og der igen bliver skabt plads til et rigt plantesamfund med mange nye levesteder for en lang række insekt- og dyrearter.
Ny film gør os klogere
Filmen er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond.
Vil du vide mere?
Filmen er finansieret af
HØSTTEK-projektet er realiseret af
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Få del i Innovationskraft 2025: Midler til din næste store idé
Danske virksomheder er fyldt med gode idéer, og nu kan de få ekstra skub til at blive til virkelighed. Puljen for Innovationskraft 2025 er åben, og SMV'er kan nu søge midler til deres næste innovationsprojekt inden for fødevarer og bioressourcer.
Sidestrømme, biprodukter, rester, affald – kært barn har mange navne
I dag anvendes sidestrømmene ofte til foder eller biogasproduktion, men der er store muligheder for også at upcycle nogle af sidestrømmene til nye og mere værdifulde produkter.
Innovation Manager søges: Vil du være med til at sætte dit aftryk på fremtidens fødevaresystem?
Interesserer du dig for sunde, sikre og velsmagende fødevarer, bioressourcer, grøn omstilling og digitalisering? Har du også praktisk erfaring med facilitering, innovation samt projektledelse?
11 nye innovationssamarbejder styrker biosolutions i Danmark
Biosolutions Zealand-programmet fortsætter med at skabe banebrydende innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensmiljøer. I de seneste ansøgningsrunder er 11 nye projekter blevet godkendt, alle med fokus på at udvikle biobaserede løsninger.