Fra hav til højværdiprodukter: Blå biomasse i fokus

Efteråret og vinteren står for døren, og landskabet dækkes i brune og orange farver. Hos Food & Bio Cluster har vi dog valgt at gå en anden vej – vi ser blåt. November måned byder nemlig på flere spændende events med fokus på udnyttelse af den blå biomasse.

Som iværksætter eller virksomhed har du i november måned en unik mulighed for at blive klogere på den blå biomasse og de marine ressourcer.

Med udsigt til en stigende verdensbefolkning og dermed flere munde at mætte bliver det i fremtiden endnu vigtigere, at vi udnytter alle jordens ressourcer – også dem fra havet.

Men vi skal ikke kun udforske nye muligheder; vi skal også blive bedre til at udnytte dem, vi allerede har. Kigger vi for eksempel mod lande som Island og Norge, er de i langt højere grad bedre til at omdanne restprodukter fra fiskeindustrien til højværdiprodukter – en vigtig ændring i en virkelighed, hvor der ikke er udsigt til nye og større fiskekvoter.

Udover fiskeafskær kan også alger, tang og næringsstoffer fra spildevand danne grobund for højværdiprodukter.

Lyder det interessant? Så kom med, når vi i samarbejde med en række partnere og projekter i den kommende måned sætter fokus på havets ressourcer.

Kommende events om havets ressourcer

Her er et overblik over de vigtigste events, der ligger lige rundt om hjørnet:

6. november 2024

Potentialer og udfordringer for anvendelse af sidestrømme fra fiskeindustrien

På denne workshop vil fokusere på hvordan økonomien i fiskeindustrien kan maksimeres. Vi kommer med konkrete eksempler på højværdiprodukter fra fraskær og procesvand samt eksempler på udvinding af næringsstoffer fra spildevand.

 

13. november 2024

Netværksmøde for udnyttelse af sidestrømme

Formålet med netværksmødet er at sætte fokus på ny viden og teknologi til udnyttelse af den biomasse, der udskilles fra spildevandet i rensningsanlæg.

19. november 2024

Kerteminde Havn som Kraftcenter for bæredygtig vækst

Kerteminde Havn står ved en blå horisont af muligheder. Hvordan omdannes havnen til et kraftcenter for bæredygtig vækst med innovative virksomheder, der arbejder med havets ressourcer? Med støtte fra det stærke maritime miljø, inviterer vi til en co-creation workshop.

20. november 2024

Alger og tang som fødevarer, ingredienser og foder

Micro- og makroalger er en vigtig ressource i fremtidens forsyning til en række højværdistoffer til fx fødevarer, ingredienser, helsestoffer, foder til dyr og materialer. Kom og hør om resultater, tendenser og mulighederne for at få støtte til aktiviteter og om potentielt nyt nordisk netværkssamarbejde. 

Vær med til at drive innovationen fremad

Har du brug for mere viden om emnet eller dine muligheder som virksomhed. 

Kontakt Senior Business Development Manager Kerstie Haugan for yderligere information.
Kerstie Haugan

Kerstie Haugan

Senior Business Development