Et positivt og aktivitetsrigt år for fødevarer og bioressourcer

I forbindelse af Food & Bio Cluster Denmarks Summit 2023 blev der holdt generalforsamling i det a/s, der står bag forretningen og i den forening, der tegner Food & Bio Cluster Denmark som klyngeorganisation.

I sin beretning for 2022 understregede bestyrelsesformand Lars Dalsgaard sin glæde ved efter godt to år som klyngeorganisation at kunne fokusere på at præsentere resultater af det arbejde, der udføres i klyngen, nu da en rækker processer er faldet på plads.

Foto: Bestyrelsesformand Lars Dalsgaard udtrykte sin glæde ved efter godt to år som klyngeorganisation at kunne fokusere på at præsentere resultater af det arbejde, der udføres i klyngen, nu da en rækker processer er faldet på plads.

Food & Bio Cluster har i 2022 blandt andet realiseret et strategisk mål om at være bredt regionalt til stede over hele landet i tætte samarbejder med kommuner og virksomheder og har i 2022 åbnet kontorer i Slagelse, Odense og Thisted.  
 
- Vi har fået opbygget en stærk organisation, og 2022 har været et år, hvor der er er blevet skabt gode resultater på alle planer. Herunder i høj grad at medvirke til at drive innovation for vores medlemsvirksomheder. Det betyder, at vi har styrket vores position og har etableret os med aftryk i alle dele af værdikæden, sagde han blandt andet og fokuserede på, at der i 2022 er blevet hele 25 % flere medlemsvirksomheder i klyngeorganisationen. Mange er helt naturligt start-ups, men der er også kommet større strategiske partnere og internationale samarbejdspartnere til, sagde han blandt andet. 

Europæisk guld for klyngeindsatsen

I 2022 passerede klyngen desuden en flot milepæl med opnåelse af certificering som guldklynge af Det Europæiske Sekretariat for klyngeanalyse (ECEI).
 
Med certificeringen anerkendes den indsats, Food & Bio Cluster Denmark udfører omkring blandt andet processer og håndtering af offentlige midler. Samtidig danner certificeringen grundlag for, at der også fremadrettet kan søges midler hos offentlige bevillingsgivere. 

 

Mere innovationskraft og flere samarbejder

Formanden gennemgik derefter med gode eksempler, de i alt 180 aktiviteter og events, som er blevet gennemført i 2022 og som har tiltrukket over 4000 deltagere. Det er en vigtig del af klyngens indsats at være til stede de rigtige steder og meget gerne i selskab med medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere. 
 
Han beskrev kort processen omkring den en ny to-årig bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til aktiviteter i perioden 2023-2024, som er blevet søgt hjem og nu bringes i spil til fordel for innovation og samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner. 
 
Medlemsvirksomhederne står helt centralt hos Food & Bio Cluster Denmarks, der er skabt med det formål at drive innovation og trække nye aktiviteter ind i klyngen. En opgave, der er blevet arbejdet intenst med i 2022 ud fra en program- og projektbevilling, der spænder vidt og danner grundlag for at opbygge både projektportefølje og innovationssamarbejder. 
 
- I vores strategi lægger vi vægt på at indgå partnerskaber omkring innovation og har i 2022 blandt andet været i tæt dialog med såvel Food Nations som Agrifoodture, som udgør en vigtig del af det fremtidige landskab for innovation i vores klynge, understregede Lars Dalsgaard. 
 
Medlemmerne er også i absolut fokus i de i alt 11 netværksgruppe på udvalgte områder, som drives af foreningen. Her er der kommet fire nye til i 2022, og området er under stadig udvikling. 

 

Strategirevision og valg til bestyrelsen

Afslutningsvis kom bestyrelsesformanden kort ind på den planlagte strategirevision, bestyrelsen har arbejdet med at gennemføre i 2022, som præciserer hvor Food & Bio Cluster Denmark skal bevæge sig hen i de kommende år. 

Efter bestyrelsesformandens beretning var der valg til bestyrelsen, som derefter konstituerede sig med genvalg af Lars Dalsgaard, Arla Foods som formand og Anne Haldrup, Københavns Universitet som næstformand. 

Bestyrelsen består nu af: 

  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Lars Dalsgaard, Arla Foods 
  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Torben Friis Lange, Hedeselskabet 
  • Store virksomhed med mere end 100 ansatte: Lena Bjergtrup, Danish Crown
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Søren Fredslund, Yara Danmark
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Peter Toft, Toft Care
  • Små og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte: Paul Cornillon, Planet Dairy
  • Københavns Universitet: Anne Haldrup, Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet: Eskild Holm Nielsen, Aarhus Universitet
  • DTU: Charlotte Jacobsen, DTU
  • GTS: Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
  • Videninstitutioner (undtagen KU, AU, DTU): Lisbeth Henricksen, SEGES Innovation
  • Dansk Industri: Leif Nielsen, Dansk Industri
  • Landbrug & Fødevarer: Anders Martin Klöcker, Landbrug & Fødevarer
  • Øvrige medlemmer: Poul Meldgaard Jensen, Danish Seafood Association

Generalforsamling for FBCD a/s

I driftsselskabet bag Food & Bio Cluster Denmark, FBCD a/s, blev der også holdt generalforsamling onsdag 26. april, som betød genvalg til formand Leif Nielsen, DI, der også aflagde sin årsrapport, hvor han blandt andet gennemgik de økonomiske nøgletal i et år, som har vist et meget tilfredsstillende resultat med et overskud på 2,2 mio. DKK og en egenkapital på 7,2 mio. DKK. Et resultat, som blev yderligere uddybet af CFO Gitte Graversen.
 
Formanden ønskede organisationen tillykke med det gode resultat og den guldklyngecertificering, Food & Bio Cluster Denmark har opnået i 2022 og som blandt andet baserer sig på de betydelige it-investeringer, der er foretaget i den forbindelse, som effektiviserer centrale arbejdsgange omkring blandt andet projektadministration og medlemshåndtering. 
 
Som driftsselskab har FBCD a/s ansvar for klyngens managementaftaler omkring inkubation og driver inkubationsmiljøer i Aarhus, Viborg og København. Udviklingen i de tre miljøer blev gennemgået og formanden uddybede, at fokus på at matche virksomheder med de rette investorer har været i fokus i 2022. 
 
Det har resulteret i, at iværksættervirksomheder og investorer er blevet matchet med hinanden til et samlet beløb på ca. 35 mio. DKK. 
 
Generalforsamlingen sluttede med valg og herefter ser bestyrelsen for FBCD a/s således ud: 

  • Leif Nielsen, Dansk Industri, formand 
  • Søren Porsbjerg, Nordea, næstformand
  • Anders Klöcker, Landbrug& Fødevarer
  • Niels Dengsø Jensen, DLG
  • Torben Friis Lange, Hedeselskabet 
  • Ole Green, Agro Intelligence 
  • Peter Juhl, Viborg Kommune
  • Eskild Holm Nielsen,Aarhus Universitet
  • Anna Haldrup, Københavns Universitet
  • Lars Dalsgaard, Arla Foods
Video:

Food & Bio Summit 2023 - en dag med masser af netværk og indsigt

Se billeder fra dagen

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.