Vi mødes med Poul Rask Nielsen på Vrejlev Møllegård. Et stort landbrug i Vrå, som har taget nogle kvantespring over de sidste fem år. Først byggede de et biogasanlæg. Et anlæg, der kun blev større og større.  Og nu har stedet udviklet sig fra at være et gårdanlæg til industrianlæg. Men hvorfor mødes her? Det giver i høj grad mening, forklarer Poul, der er Senior Project Manager ved Hjørring Kommune.

»Stedet står lige nu på trapperne til næste kvantespring. Der er nemlig blevet installeret et pyrolysanlæg, som skal anvende den afgassede fiberfraktion fra biogasanlægget til at lave biokul. Samtidig befinder vi os ved en virksomhed, der har formået at lave et samspil med lokalsamfundet, ved at etablere en fjernvarmeledning, der skal levere overskudsvarme til Vrå by. Jeg synes, det her sted i høj grad er et symbol på den transformation, Hjørring Kommune er i gang med nu. Samtidig søger det samme landbrug om at få tre store vindmøller op, lige uden for Vrå by, hvor målet er at afsætte strømmen til selv samme by. Casen repræsenterer derfor det klassiske eksempel på det, vi drømmer om.«

Lige nu er Hjørring Kommune godt på vej. De arbejder målrettet på at være en attraktiv kommune for både borgere og virksomheder, ved bl.a. at have fokus på produktion af grøn energi. Og med god grund, for som Poul fortæller, så har de ikke fået en forespørgsel fra en ny virksomhed fra udlandet, uden først at blive spurgt, om virksomheden kan få grøn strøm leveret.

Og de kan se, at de lokale virksomheder i området, er klar over, at de skal over på grøn energi, hvilket gør dem parate til at købe den energi, der er produceret lokalt. Et eksempel er den lokale grønlangkålsfabrik. Her skal produkterne være så bæredygtige som overhovedet muligt både i forhold til dyrkning, energiforbrug og transport, fordi aftagerne af produktet kræver det.

»Så for os er grøn energi en integreret del, som betyder, at hvis man etablerer sig i kommunen, så kan du få grøn varme og el. Eksempelvis har vi i Vrå et fjernvarmeselskab, som i løbet af i år eller næste år, vil være 100% bæredygtigt. Og snart kommer vi så med den samme løsning på el-området.« 

Desuden viser prognoserne, at Hjørring Kommunes energiproduktion potentielt vil stige med en faktor 5 inden for de næste 3-4 år. Altså 5 gange så meget, som de producerer i dag. Og samtidig regner de med, at efterspørgslen vil stige med en faktor 5. Derfor kan de se en kæmpestor potentiel erhvervsudvikling – hvis de kan levere varen.

Og det er også derfor, at der er et stort behov for at udvikle området indenfor grøn energi.  Men hvordan udvikler man egentlig et nyt erhvervsområde og hvilke kompetencer skal i spil? Det er her Food & Bio Cluster Denmark kommer ind i billedet.

Spørgsmålene er mange, når man vil udvikle et nyt område med noget nyt erhverv og videreudvikle eksisterende erhverv. For hvor starter man henne, når man ikke helt ved, hvad det er, der skal udvikles og man ikke har løsninger på teknologierne? Og hvem ved noget om det her? 

»Vi har allieret os med Food & Bio Cluster Denmark, fordi klyngen sidder med en specialkompetence, som vi mangler og så har I indsigt i dét der er på vej,« siger Poul og fortsætter: 

»I er vores sparringpartner på retning. Det her er jo et kæmpe område, så vi har brug for at få den nødvendige indsigt i, hvad der er vigtigst og hvor vores prioriteringer skal ligge. Den indsigt har Food & Bio Cluster Denmark givet os, ved at facilitere nogle workshops og være en kritisk ven på den rigtig fede måde.«

Når man skal opbygge et nyt erhvervsområde, skal man også tiltrække virksomheder med det rette mindset. Et mindset, der handler om fremtidens fødevarer, og som samtidig styrker de eksisterende virksomheder. 

Eksempelvis kan det være at få en ny virksomhed ind, der kan samarbejde med en eksisterende. Et godt eksempel er grønlangkålsfabrikken, som har kørt i over 40 år. Hidtil har de kun haft et produkt. Så flytter der en ung iværksætter ind på 1. sal på den samme fabrik, som arbejder med udvikling af nye produkter. Sammen begynder de at lave vegetarfrikadeller og vegetarbøffer.

»Pointen er, at de komplementerer hinanden. Grønlangkålsfabrikken har mange års erfaring med drift og produktion, iværksætteren har videnskapitalen. Resultatet er et godt match.«

Derudover har Hjørring Kommune også fokus på at skabe symbioser, altså at sætte virksomheder sammen, som har gavn af hinanden i forhold til at udnytte bioressourcer optimalt. 

»Kigger man for eksempel på kornet, så er der mange fraktioner af kornet som har værdi. Og for at få mest værdi og optimal udnyttelse af fraktionerne er man afhængig af, at flere virksomheder arbejder sammen. Man kan som virksomheder dele ressourcerne, ved at den ene virksomhed eksempelvis kan trække olie ud af en fraktion og så kan en anden virksomhed anvende ”resterne” til noget helt andet,« forklarer Poul.

Og så tilbage til at tiltrække de rette virksomheder, for hvordan gør man det?

»Vi har deltaget i nogle af Food & Bio Cluster Denmarks netværksmøder, eksempelvis Netværk for miljø, klima og husdyrproduktion, netop for at få kontakter, men også faglig viden. Derudover har vi brugt jeres årsmøde. Det har virkelig været en fornøjelse at være med. Normalt synes jeg, at årsmøder er frygteligt kedelige. Det kan jeg lige så godt sige. Men jeg synes faktisk, at jeres er interessant, fordi der kommer nogle faglige input. Og så har I det der datingbureau,« fortæller Poul med et smil. 

Og med datingbureau mener han Matchmaking. Under årsmødet blev Hjørring Kommune matchet med tre virksomheder og to af dem er de stadigvæk i kontakt med. Faktisk er den ene virksomhed parat til at lave pilotprojekter sammen med dem.

»Med Food & Bio Cluster Denmark føler vi at vi har fået en ”scout”, en der er på udkig efter muligheder og kontakter for os. For eksempel er vi blevet kontaktet vedr. en mulighed for projektsamarbejde omkring effekten af biokul over tid, som vi helt sikkert vil gå ind i. Og så har vi haft stor glæde af de mange kontakter I har,« afslutter Poul.