Grøn transformation

Hjørring Kommune har med succes grebet mulighederne i den grønne omstilling

I nogle landområder i Hjørring Kommune er fraflytning vendt til befolkningstilvækst. Nøglen ligger i det rette mindset hvor tanken blandt andet er at lokalproduceret grøn energi skal komme de lokale virksomheder til gode.

Fra venstre: Laury Kristoffersen, CCO / Kommercieldirektør ved Vrejlev samt Poul Rask Nielsen, Senior Project Manager ved Hjørring Kommune 

Poul Rask Nielsen går os i møde på Vrejlev Møllegård. Et stort landbrug i Vrå, som har taget gevaldige kvantespring over de sidste fem år. Først byggede de et biogasanlæg. Et anlæg, der kun blev større og større. Og nu har stedet udviklet sig fra at være et gårdanlæg til industrianlæg. Men hvorfor mødes her? 

»Stedet står lige nu på trapperne til næste kvantespring. Der er nemlig blevet installeret et pyrolysanlæg, som skal anvende den afgassede fiberfraktion fra biogasanlægget til at lave biokul. Og så er det en virksomhed, der har formået at spille sammen med lokalsamfundet ved at etablere en fjernvarmeledning, der skal levere overskudsvarme til Vrå by. Jeg synes, det her sted i høj grad er et symbol på den transformation, Hjørring Kommune er i gang med,« forklarer Poul, der er Senior Project Manager ved Hjørring Kommune.

 

Hjørring Kommune

Hjemmebane: Hjørring Kommune 
Idé: Lokalproduceret grøn energi anses som et erhvervsudviklingsområde, der skal gøre Hjørring Kommune til et attraktivt sted for virksomheder at etablere sig. 
Hvad er 'grønt' ved organisationen: Kommunen arbejder målrettet på at kunne levere lokalproduceret grøn energi til borgere og virksomheder.
Baggrundshistorie: En grøn omstilling af energisystemet anses som en motor for vækst i Hjørring Kommune. Derfor har de en klar plan, som skal sætte retning og ramme for lokal handling. 

Grøn energi er et ”must”

Kommunen er godt på vej. De arbejder målrettet på at være en attraktiv kommune for både borgere og virksomheder ved blandt andet at have fokus på produktion af grøn energi. Og med god grund. For som Poul fortæller, så har de ikke fået en forespørgsel fra en ny virksomhed fra udlandet uden først at blive spurgt ind til levering af grøn strøm.

»For os er grøn energi en integreret del, som betyder, at hvis man etablerer sig i kommunen, så kan du få grøn varme og el.«

Desuden viser prognoserne, at Hjørring Kommunes energiproduktion potentielt vil stige med en faktor fem inden for de næste tre til fire år. Altså fem gange så meget, som de producerer i dag. Samtidig regner de med, at efterspørgslen vil stige med en faktor fem. Derfor kan de se en enorm potentiel erhvervsudvikling – hvis de kan levere varen. Hvilket giver et stort behov for at udvikle området indenfor grøn energi. Men hvordan udvikler man et nyt erhvervsområde, og hvilke kompetencer skal i spil? 

»Vi har allieret os med Food & Bio Cluster Denmark, fordi klyngen sidder med en specialkompetence og en indsigt, som vi mangler« siger Poul og fortsætter: »Klyngen er vores sparringpartner på retning. Det her er jo et kæmpe område, så vi har brug for at få den nødvendige indsigt i, hvad der er vigtigst, og hvor vores prioriteringer skal ligge. Den indsigt har vi fået gennem workshops. Og så har vi fået en kritisk ven. På den rigtig fede måde.«

Det ”rette” mindset

Når man skal opbygge et nyt erhvervsområde, skal man også tiltrække virksomheder med det rette mindset. Et mindset, der handler om fremtidens fødevarer, og som samtidig styrker de eksisterende virksomheder. 

Et eksempel kan være at få en ny virksomhed ind, der kan samarbejde med en eksisterende. Et godt eksempel er en fødevarefabrik, som har kørt i over 40 år. Hidtil har de kun haft ét produkt. Så flytter der en ung iværksætter ind på 1. sal på samme fabrik, som arbejder med udvikling af nye produkter. Sammen begynder de at lave nye fødevareprodukter.

»Pointen er, at de komplementerer hinanden. Fødevarefabrikken har mange års erfaring med drift og produktion, iværksætteren har videnskapitalen. Resultatet er et godt match.«

Kunsten at tiltrække de rette virksomheder

Og så tilbage til at tiltrække de rette virksomheder. For hvordan gør man det?

»Vi har deltaget i nogle af klyngens netværksmøder, eksempelvis Miljø-, klima- og husdyrnetværket, netop for at få kontakter, men også faglig viden. Derudover har vi brugt klyngens årsmøde. Det har virkelig været en fornøjelse at være med. Normalt synes jeg, at årsmøder er frygteligt kedelige. Men jeg synes faktisk, at klyngen er interessant, fordi der kommer nogle faglige input. Og så er der det der datingbureau,« fortæller Poul med et smil.

Og med datingbureau mener han matchmaking. Under årsmødet blev Hjørring Kommune matchet med tre virksomheder, og to af dem er de stadigvæk i kontakt med. Faktisk er den ene virksomhed parat til at lave pilotprojekter sammen med dem.

»Med Food & Bio Cluster Denmark føler vi, at vi har fået en ”scout”. En der er på udkig efter muligheder og kontakter for os. For eksempel er vi blevet kontaktet vedrørende en mulighed for projektsamarbejde omkring effekten af biokul over tid, som vi helt sikkert vil gå ind i. Og så har vi haft stor glæde af de mange kontakter, klyngen har,« afslutter Poul. 

 

Food & Bio Cluster Denmark siger:

»I Food & Bio Cluster Denmark ser vi, at en række kommuner ’rykker’ meget kraftigt på bioøkonomien og den grønne dagsorden. Hjørring Kommune er absolut en af disse kommuner, som vi kan gelejde lidt på vej – ikke så meget med Know-How, men snarere med Know-Who og et overblik på området. Vi sætter parterne sammen. Der er brug for, at kommuner vil skabe rum til innovation, demonstrationer og investeringer og tør teste noget af. Det er Hjørring Kommune et godt eksempel på – og det er en fornøjelse at samarbejde med dem.«

Knud Tybirk, Senior Innovation Manager hos Food & Bio Cluster Denmark

Knud Tybirk

Knud Tybirk

Senior Innovation Manager