Mød robotter og droner i markhøjde på Agromek
Information
- Sted:
- Agromek - Fremtidens Dage Hal E, Vardevej 1, 7400 Herning, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 30. november 2022 kl. 13:00
- Til:
- 30. november 2022 kl. 15:00
Kunstig intelligens, robotter og droner skal maksimere høstudbyttet og samtidig gøre det muligt at spare på vigtige ressourcer såsom tid, vand og gødning. Dette er målet med det danske forskningsprojekt SquareMeterFarm (SqM-Farm), som arbejder på nye teknologier til datadrevet landbrug, hvor data fra robotter, droner og satellitter skal understøtte planlægningen af markarbejdet.
Kom forbi Fremtidens Dage i Hal E på Agromek onsdag den 30. november kl. 13.00 og få syn for sagen. Her vil projektdeltagere fortælle om projektets resultater, og om hvordan de kan påvirke din fremtid.
Program
Digital Farming - når robotter og droner indgår i den daglige drift
Onsdag den 30. november kl. 13.00 på scenen ved Fremtidens Dage i Hal E
Velkommen: Er du klar til datadrevet landbrug?
Ole Green, grundlægger Agrointelli projektleder på SqM-Farm projektet
Robotter, droner og satellitdata - en del af fremtidens landbrug
- Kunstigt intelligente kameraløsninger ’Virtual Field Tour’
Ole Green, grundlægger, Agrointelli ApS - Projektets observationsrobot, Conpleks FieldSurveyor
Tom Simonsen, CEO, Conpleks ApS - Automatisk kortlægning af markers karakteristika
Morten Birk, medstifter, Fieldsense A/S - Datadrevet landbrug i praksis
v/ TBD
Guidet tour - mød fremtiden allerede i dag
Afgang fra scenen ved Fremtidens Dage i Hal E kl. 14.00
Kom på en guidet tour og mød nogle af de mest innovative robot- og dronevirksomheder, som arbejder med løsninger til landbruget. Undervejs kan du komme helt tæt på og sparke dæk på robotterne og tale med virksomhederne om deres løsninger. På turen vil deltagerne blandt andet besøge Food & Bio Cluster Denmark's stand hvor seks innovative startups udstiller.
Læs mere om Food & Bio Cluster Denmark's stand på Agromek
Den guidede tour slutter på SqM-Farm standen, hvor forskere fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet vil fortælle om muligheder og udfordringer ved at inkludere teknologiske løsninger i landbruget. De vil blandt andet fortælle om brugen af droner til at estimere høstudbytte, ukrudtsbekæmpelse baseret på billeder og tildeling af næringsstoffer og vækstregulering ud fra sensordata.
Arrangører
Arrangementet afholdes af deltagerne i SqM-Farm projektet: Agrointelli, Conpleks, FieldSense, Gyldensteen Gods, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, i samarbejde med Odense Robotics og Food & Bio Cluster Denmark.
SqM-Farm projektet er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og afsluttes i 2022.