Erstatning af fossile brændsler med restbiomasse fra landbrug er én mulighed for grøn omstilling inden for varmeproduktion – især i landområder. AgroBioHeat er et nyt projekt finansieret i EUs rammeprogram Horizon 2020, der skal frembringe en platform med information og best practice eksempler, der kan fremme øget anvendelse af biomasse fra landbrug til opvarmning.
AgroBioHeat er designet som en ”værktøjskasse” for alle, der måtte have interesse i evt. at anvende biomasse fra landbruget til varmeproduktion i mindre skala (op til 1 mW). De fleste aktiviteter for udbredelse af teknologier til formålet vil finde sted i Kroatien, Frankrig, Grækenland, Rumænien, Spanien og Ukraine, hvor lokale AgroBioHeat-projektpartnere vil understøtte en række endnu ikke identificerede projekter.
Derudover vil projektet bl.a.:
Projektet vil på basis af en række tests og feedback fra kedelproducenter foreslå grænseværdier for emissioner til embedsmændene bag revisionen af Ecodesign direktivet.
Projektets koordinator er Centre for Research and Technology Hellas (CERTH) i Grækenland, som allerede har været vært for projektets kick off møde i Thessaloniki i midten af januar i år.
Projektet er finansieret af Horizon 2020 Research and Innovation under Grant Agreement nr. 818369.
Projektets hjemmeside www.agrobioheat.eu er under konstruktion og vil bl.a. vise et interaktivt kort over agro-biomassefyrede anlæg til varmeproduktion.
Agro Business Park/INBIOM vil i den nærmeste fremtid kontakte relevante interessenter i Danmark, som kunne have interesse i at medvirke i nogle af projektets aktiviteter. Det kunne eksempelvis være at fremvise sin teknologi, give input til den nye EU-lovgivning, der er under udarbejdelse, eller deltage på relevante messer rundt omkring i Europa.
1. januar 2019 - 31. december 2021.