26. april 2023
Dyrkning af fisk og skaldyr direkte fra marine celler i en bioreaktor in vitro. Lokaltfangede krabber som ingrediens i bæredygtigt proteintilskud. Udvikling af ny biogødning. Fossilfrit, biobaseret bindemiddel til asfalt. De fire vindere af Food & Bio Cluster Denmarks idékonkurrence 2023 er netop blevet kåret i forbindelse med Food & Bio Cluster Denmarks årsdag i Middelfart.
Foto: Vinderne af idékonkurrencen 2023 (Food & Bio Cluster Denmark)
PRESSEMEDDELELSE, 26. april 2023
I dag har vi hyldet Danmarks startup-talenter inden for fødevarer og bioressourcer, hvor otte lovende, innovative idéer, indsendt til Food & Bio Cluster Denmarks idékonkurrence 2023, er blevet pitchet, og de fire mest perspektivrige er blevet kåret som vindere på Food & Bio Cluster Denmarks årsdag, der netop er blevet afholdt på Milling Hotel Park i Middelfart.
Her havde publikum en afgørende rolle i at udvælge de fire vinderidéer, som hver repræsenterer én af Food & Bio Cluster Denmarks fire strategiske pejlemærker:
En udvalgt jury havde på forhånd udpeget de otte finalister, der var inviteret til Middelfart for at pitche deres idé til publikum, som så kunne stemme på hver deres favorit og dermed have den afgørende rolle i, hvilke fire af de otte idéer der løb med sejren.
Ved at dyrke fisk og skaldyr direkte fra ægte marine celler i en bioreaktor in vitro er det muligt at producere fisk og skaldyr, der er fri for mikroplast, tungmetaller og antibiotika.
Udnyttelse af krabber, der udgør en værdiløs, tidskrævende og endda omkostningsfuld bifangst hos lokale fiskere, til produktion af bæredygtigt proteintilskud til foder.
Udvikling af en ny generation af biogødning mod Rhizobia (knoldbakterier).
Udvikling af verdens første fermenterede bindemiddel, visiBIT, som kan nedbringe energiforbruget med 90% og halvere CO2-udledningen.
- Som klynge arbejder vi med iværksætteri, fordi iværksættere bidrager til udvikling af erhvervet via radikal innovation i form af introduktion af ny teknologi, nye produkter og ofte nye forretningsmodeller, fortæller Jacob Mogensen, Head of Incubation i Food & Bio Cluster Denmark og forsætter:
- Idékonkurrencen er et værktøj, vi benytter, til netop at motivere til innovation og iværksætteri i relation til fødevarer og bioressourcer - for at sikre global konkurrenceevne. Idékonkurrencen understøtter særligt indsatsen for at øge pipeline af nye idéer og potentielle nye virksomheder. Sekundært er formålet også at sikre brobygning mellem viden og erhverv, involvering af klyngens medlemmer og at skabe opmærksomhed omkring hele sektoren som relevant karrierevej.
De fire vindere modtager hver 25.000 kr. og tre måneders gratis ophold i et af Food & Bio Cluster Denmarks tre startup-miljøer i enten Foulum ved Viborg, Aarhus eller København, hvor de bl.a. tilbydes sparring omkring forretningsudvikling, hjælp til kapitalfremskaffelse og adgang til et omfattende branchespecifikt netværk.
Alle med en god forretningsidé inden for fødevarer og bioressourcer kan deltage i idékonkurrencen, som giver mulighed for at vinde kr. 25.000 og sparring på videreudvikling af deres idé og tre måneders husleje i ét af Food & Bio Cluster Denmarks inkubationsmiljøer i Foulum ved Viborg, Aarhus eller København. For at deltage i konkurrencen kræves en god forretningsidé, der endnu ikke er registreret salg på. Idéerne bedømmes ud fra deres aktualitet, nyhedsværdi, kommercielle potentiale samt realiserbarhed.
Idékonkurrencen 2023 sponsoreres af Arla Foods, Hedeselskabet og EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og medfinansieres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Europa-Kommissionen.
Læs mere her
Fotobyline: Food & Bio Cluster Denmark
Jacob Mogensen
Head of Incubation
jm@foodbiocluster.dk
Tlf. 89992512
Mobil 61718162
PRESSEMEDDELELSE: Se de fire vindere af idékonkurrencen 2023
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3153&Action=1&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/Idekonk_2023_940x520.png