Morgenmadsmøde om biobaserede byggematerialer
Information
- Sted:
- DJØF Event, Nørre Voldgade 106, 5, 1358 København, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 18. marts 2025 kl. 08:30
- Til:
- 18. marts 2025 kl. 10:30
Vejen mod biobaseret byggeri er ikke uden bump og teknologiske landvindinger er nødvendige for at sikre holdbarhed og funktionalitet.
For at få biobaserede materialer fra eksperimenter til mainstream, er det afgørende at opbygge tillid blandt alle interessenter – fra arkitekter og ingeniører til bygherrer og lovgivere. Eksisterende byggereguleringer kan både være en stopklods og en mulighed – og deres udvikling vil være afgørende for, hvor hurtigt vi kan gøre bæredygtigt byggeri til standarden, ikke undtagelsen.
Vi inviterer dig til at deltage i denne transformative rejse mod en bæredygtig fremtid, idet vi undersøger hvad der skal til for at accelerere brugen af biobaserede materialer i byggeindustrien.
Formålet med dagens møde er at have en diskussion om fordele og risici omkring brugen af innovative og bæredygtige biomaterialer, undervejs vil der være indlæg fra Phil Ayres, Professor i biohybrid arkitektur ved Det Kongelige Akademi. Mødet er målrettet brugere af biobaserede byggematerialer, og vil have form af en workshop, er du f.eks. arkitekt, entreprenør, håndværker eller distributør af byggemateriale, så er dette arrangement for dig.
Der vil blive serveret morgenmad til workshoppen.

