Potentialer for anvendelse af sidestrømme fra fiskeindustrien.
Information
- Sted:
- Kattegat Silo, Silovej 8, 9900 Frederikshavn, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 06. november 2024 kl. 12:00
- Til:
- 06. november 2024 kl. 16:00
Workshop om maksimering af økonomi i fiskevirksomheder 6/11- Erhvervshus Nord
Mens vi herhjemme primært anvender fileterne fra fiskene, og restprodukterne (fiske afskær) til fiskeolie og fiskemel – samt til kæledyr og til biogas, bliver restprodukterne i stigende grad anvendt til højværdiprodukter i Island og Norge. En ændring i retning mod en endnu bedre udnyttelse af restprodukterne er essentiel i en virkelighed, hvor der ikke er udsigt til nye og større fiskekvoter. Derfor skal der fokuseres på en øget indtjening til fiskeindustrien fra eksisterende ressourcer -og det er her, det for alvor bliver interessant at fokusere på højværdiprodukter.
Desuden vil økonomien kunne øges yderligere samtidigt med at industrien kan bidrage til grøn omstilling, hvis der laves nye, innovative tiltag ikke kun med produktudvikling, men også ved bedre håndtering af procesvand samt at mindske udgifterne ved spildevandsudledning.
Denne workshop vil derfor fokusere på hvorledes økonomien i branchen kan maksimeres ved at komme med konkrete eksempler på højværdiprodukter fra fraskær og fra procesvand samt på eksempler på udvinding af næringsstoffer fra spildevand.
Program
12-13 Frokost
Velkommen og introduktion – Ulrich Precht, Forretningskonsulent, Erhvervshus Nord
Introduktion til Bioressourcer og Procesteknologi og udvinding af protein og bioaktive peptider fra restprodukter v/Mette Lübeck, Vice Institutleder, Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
Rensning af proces- og spildevand og separation af næringsstoffer v/ Morten Lykkegaard Christensen, Sektionsleder, Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
Fødevareprodukter og ingredienser fra restprodukter, v/Ann-Dorit Moltke Sørensen, Seniorforsker, DTU-FOOD
Virksomhedscases - TBA
Workshop i grupper – diskussion og inspiration
Information om støtteordninger ved anvendelse af sidestrømme fra fiskeindustrien – herunder Erhvervspuljen, SMV:Grøn, Closing Loop, ZEROWASTE mv. v/ Thorbjørn Stenholt, Erhvervskonsulent, Erhvervshus Nord
16.00 Opsamling og tak for i dag.
Det er gratis at deltage. Alle er velkomne.
Ved spørgsmål til eventet, venligst ret henvendelse til Mette Lübeck, Aalborg Universitet, e-mail: mel@bio.aau.dk eller tel. +45 24 47 04 18.
Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft