Bliv klogere på de nye emballage regler

Information

Sted:
Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern, Danmark
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis / Free
Fra:
07. marts 2024 kl. 14:00
Til:
07. marts 2024 kl. 17:00
Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. juli 2025 - kom og bliv klogere på hvordan du som virksomhed bliver berørt

Det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft den 1. Juli 2025.

Det betyder helt kort, at alle virksomheder, der sætter produkter med emballage på markedet, får ansvaret for emballagen, når det bliver til affald ved at skulle finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffaldet. 

Alle virksomheder, der pakker deres produkter i emballager, eller importerer emballerede produkter, bliver omfattet af det kommende producentansvar.

Det er således ikke emballagefabrikanten, der bliver ansvarlig, men den der benytter emballagen. 

Det udvidede producentansvar gælder for alle virksomhedsstørrelser, også for små iværksættervirksomheder – undtaget er dog virksomheder, der bruger emballager, der er omfattet af pant og retursystemet i Danmark. 

Hvorfor snakker vi om noget, der ligger langt ud i fremtiden?

Selvom reglerne først træder i kraft medio 2025 skal du forholde dig til de nye regler nu. 

Den første deadline er den 1. april 2024, hvor alle skal have registret mængden af den emballage, der sættes på markedet. 

Tiden op til de nye regler træder i kraft til kræver mange forberedelser og registreringer. Vi har derfor inviteret Miljøstyrelsen og VANA - Dansk Emballageansvar, til at guide os igennem de mange regler og frister for at blive klar til 2025. 

Program den 7. marts 2024 

Kl. 14.00 - Ankomst, kaffe/kage og netværk 

Kl. 14.15 - Velkomst v/Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Food & Bio Cluster Denmark 

Det udvidede producentansvar på emballageområdet:

  • Status på implementering af udvidet producentansvar v/Miljøministeriet
  • Udvidet producentansvar v/VANA - Dansk Emballageansvar 

Kl. 15.45 - Diskussion og netværk: Udfordringer og tanker vedrørende dagens oplæg 

Kl. 17.00 - Tak for i dag

Kontakt

Conny Hanghøj

cha@foodbiocluster.dk

+4550980037

Bliv klogere på de nye emballage regler