Debat: Tanker om Tanke
Information
- Sted:
- Madens Folkemøde, Søvej 10, 4930 Maribo, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 02. juni 2023 kl. 13:00
- Til:
- 02. juni 2023 kl. 14:00
Er mælk bare græs fermenteret i en ko? Hvad hvis vi laver mælk- eller kødproteiner uden dyr? Hvad siger producenterne? Og forbrugerne, der ”spiser mad” ikke ”næring”? Hvor bliver sanseligheden af?
Jordens ressourcer bliver for knappe, og vækstforholdene for de afgrøder, vi indtil nu har betragtet som grundlaget for mad til verdens befolkning er pressede. Vi har brug for at producere mad på nye måder og f.eks. se på, hvordan teknologiske løsninger kan hjælpe os.
I 2022 åbnede Singapore - som de første i verden - for salg af kød produceret i tanke til forbrugere, og cellebaseret kød er dermed en realitet på markedet. Det afføder spørgsmål, kalder på innovation og nye måder at se branchen på, ikke mindst i kontakten til dig og mig - forbrugerne.
DI Fødevarer og Food & Bio Cluster Denmark inviterer til paneldebat med små og store virksomheder, Novo Nordisk Fonden og CONCITO for at drøfte:
Hvilken rolle spiller mad produceret i tanke og beholdere nu og i fremtiden?
PANELISTER
- Sisse Marquina-Jongberg, Novo Nordisk Fonden
- Randi Wahlsten, CEO, Matr. Foods
- Bjarke Jensen, Application Manager New Food, GEA Process Engineering
- Niels Kristian Sørensen, CEO, ProteinFrontiers
- Mikael Minter, Programchef Fremtidens Fødevarer, CONCITO
Moderator: Lars Horsholt Jensen, Food & Bio Cluster Denmark
OBS! Det er gratis at deltage i paneldiskussionen, men kræver billet til Madens Folkemøde. Læs mere om billet til Madens Folkemøde her: https://www.madensfolkemode.dk/