10-års jubilæum for Inkubator
Information
- Sted:
- Agro Food Park, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 22. september 2023 kl. 13:00
- Til:
- 22. september 2023 kl. 15:00
Kom med når vi fejrer 10 år med iværksætteri i Food & Bio Cluster Denmark og Agro Food Parks Inkubator.
D. 22. sep. er det 10 år siden at vi i fællesskab slog dørene op til Inkubator i Agro Food Park, med det formål at skabe endnu mere iværksætteri i branchen. Siden da har mere en 100 virksomheder været en del af miljøet.
Vi fejrer jubilæet med en festlig fredagsbar d. 22. sep. kl. 13.00-15.00 og alle er inviteret.
Tilmeld dig her, senest 15.september 2023.
Program
13.10: Velkommen v. Kathrine Lykke Kirk, Innovation Manager og Jacob Mogensen, Head of Incubator, Food & Bio Cluster Denmark
13.20: Rejsen fra idé til vækstvirksomhed v. Katrine Søndergård, CEO & Co-founder, tracezilla ApS
Katrine og Rasmus trådte ind i Inkubator tilbage i 2018, med et klart mål om at skabe softwarevirksomheden tracezilla. I dag har de skabt en vækstvirksomhed som sikrer dokumentation og sporbarhed for fødevareproducenter. Kom med på rejsen når Katrine fortæller om hvordan samarbejde og netværk i branchen har været alt afgørende på deres vækstrejse.
13.30: Når smagen når nye højder, Lisbeth Ankersen, InnovaConsult.
Lisbeth Ankersen har igennem alle årene været en del af Inkubator og Agro Food Park. Med hendes inspirerende tilgang og viden om smag, har hun hjulpet et utal af virksomheder med at udvikle og frembringe den bedste smag i produkter. Nu når smagsuniverset nye højder, når Lisbeth tager os med ud i rummet og i udviklingen af en 'astronaut-chokolade' som sendes med på rumrejse med Andreas Mogensen.
13.40: Iværksættere og store virksomheder skaber værdi sammen, Lars-Henrik Lau Heckmann, Better Insect Solutions.
Insekter er omdrejningspunktet for det stærke samarbejde mellem de to vækstcases Enorm Biofactory og Better Insect Solutions. Et møde i Agro Food Park skabte grundlaget for deres samarbejde, der har skabt en ny værdikæde, ny teknologi og en banebrydende udvikling af dansk og international insektproduktion.
13.50: Jubilæumstale: 10 år med iværksætteri i Agro Food Park, v. Anne Marie Hansen, Director, Agro Food Park
14:00: Netværk, smagsprøver af nye innovative fødevarer og forfriskende drinks fra start-ups.
15.00: Tak for fejringen og tak for i dag.
Vi glæder os til at se dig!
Agro Food Park og Food & Bio Cluster Denmark