Vertical Farming Network: Netværksmøde

Information

Sted:
AU-FOOD, Agro Food Park 48, 8200 Aarhus N og Knud Jepsen A/S, Skanderborgvej 193, 8382 Hinnerup
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis / Free
Fra:
19. oktober 2022 kl. 13:00
Til:
19. oktober 2022 kl. 16:00
Tema: Vertical farming i kombination med traditionel væksthusproduktion - forskning og praksis

Vertical Farming Network: Netværksmøde om vertical farming i kombination med traditionel væksthusproduktion

Vertikale dyrkningssystemer anvendes også som et led i den mere klassiske væksthusproduktion, fx til opbevaring af moderplanter eller til spiring af frø/rodning af stiklinger. På netværksmødet vil vi høre om de nyeste forskningsresultater på området og besøge et af landets største gartnerier, som har indrettet ca. 5.000 m2 vertikalt dyrkningssystem.

Mødested: Indenfor indgangen til Agro Food Park 48, 8200 Aarhus N.

Program:

  • Velkommen til Danish Vertical Farm Network ved Signe Værbak, Food & Bio Cluster Denmark. Kort præsentationsrunde.
  • Aarhus Universitet, Institut for Fødevarer, gruppen for Planter, Fødevarer og Bæredygtighed: Præsentation af forskningsaktiviteter med fokus på vertical farming ved Professor Carl-Otto Ottosen. Rundvisning i gruppens nye væksthuse, dyrkningsrum og klimakamre.
  • Transport (i egne biler) til Knud Jepsen A/S, Skanderborgvej 193, 8382 Hinnerup (ca. 15-20 minutter).
  • QueenFlowers og QueenGenetics: Præsentation og rundvisning ved Research & Development Manager Kai Lønne Nielsen.
  • Afslutning og netværk.

Om AU, Institut for Fødevarer - Forskergruppen for Planter, Fødevarer og Bæredygtighed

AU-FOOD flyttede i 2019 til Agro Food Park, hvor der er indrettet moderne væksthuse, dyrkningsrum og klimakamre, som tillader fuldt kontrol af dyrkningsforholdene. Forskergruppen arbejder blandt andet med optimeret klimastyring med henblik på energibesparelser ved planteproduktion og med dyrkning af planter i flere lag med kontrolleret klima og gødning. Gruppen har EU-, nordiske- og nationale projekter typisk i samarbejde med KU og SDU såvel som med virksomheder. Læs mere her: https://pure.au.dk/portal/da/persons/carlotto-ottosen(61b29de7-e282-491a-b3e0-a58ab530b807).html

Om Knud Jepsen A/S - Queen

QueenFlowers (produktion og salg af færdigvarer) og QueenGenetics (forædling og salg af stiklinger) er en del af Knud Jepsen A/S. Virksomheden har 12 ha produktionsareal i Hinnerup og 17 ha i Izmir i Tyrkiet. Den primære produktion i Danmark er Kalanchoe og den primære produktion i Tyrkiet er stiklinger af Kalanchoe, men også andre kulturer produceres her, f.eks. sukkulenter, Euphorbia og roser. Gartneriet i Hinnerup består primært af automatiserede væksthuse med mobilbordsystemer, gardinsystemer og højtryksnatrium vækstlys, flere steder som hybridsystemer med LED og et stadig større areal udelukkende med LED. I rodningsfasen arbejdes med et flerlagssystem på ca. 5.000 m2 (vertical farming) i tre lag med LED lys. Her flytter planterne sig igennem de første 6-9 dage af produktionstiden. I denne periode dannes rødderne hvorefter planterne kører op i væksthuset hvor den resterende del af produktionen finder sted. Læs mere her: https://www.queen.dk/

Praktisk info

Netværksmødet er for virksomheder, vidensinstitutioner m.fl. med interesse i udvikling og samarbejde. Deltagelse kræver medlemskab hos Food & Bio Cluster Denmark. Læs mere om mulighederne her og ræk ud til Signe (svb@foodbiocluster.dk / +45 2498 4719).

Der er et begrænset antal pladser (25 personer). Maksimalt to personer fra hver organisation.

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft



Kontakt

Signe Værbak

svb@foodbiocluster.dk

+4524984719

Vertical Farming Network: Netværksmøde
Vertical Farming Network: Netværksmøde