Fremtidens fødevareproduktion - Forsyningssikkerhed i en verden i forandring 2022
Information
- Sted:
- Teknologisk Institut, Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- 1.195kr
- Fra:
- 16. november 2022 kl. 09:00
- Til:
- 16. november 2022 kl. 16:00
Ved årets store fødevarekonference vil du få indsigt i nye trends og teknologiske muligheder, som kan være med til at sikre forsyning af råvarer og fødevarer i en verden i forandring.
16. november 2022, Teknologisk Institut, Aarhus
Vi zoomer ind på teknologiske løsninger i omstillingen til en mere bæredygtig fødevareproduktion, samt drøfter hvordan vi kan opnå klimagevinster i hele værdikæden.
Om formiddagen er der inspirationsoplæg fra virksomheder og videns institutioner der giver deres bud på en del af løsningen.
Pris og tilmelding
Vi lægger vægt på netværk og derfor er konferencen baseret på fysisk fremmøde, så vil du sikre dig en billet kan du allerede nu benytte dig af vores early bird-tilbud.
- Early bird fra 01.08.2022 - 01.10.2022 1.195,-
- Konferencepris fra 01.10.2022 - 16.11.2022 1795,-
Tilmelding her.
For studerende er det muligt at deltage online og følge formiddagens konferenceprogram gratis, dog er tilmelding nødvendig her.
Program
8.30 Registrering og kaffe
9.00 Velkommen og introduktion til dagens tema, Teknologisk Institut
9.10 Energikrise kræver nytænkning hos Kohberg v. René Normann Christensen, CEO Kohberg Bakery Group A/S Hør om Kohbergs energioptimeringer og investeringer i grøn energi og for at reducere afhængighed af el og naturgas.
9.40 Plantebaseret æg – hvorfor og hvordan? v. Ivan Noes, direktør, Dava Foods Bliv inspireret af motivationen for og processen med at udvikle det plantebaserede æggeerstatningsprodukt, ‘No egg’.
10.10 Kaffepause
10.30 Data og kunstig intelligens betyder bedre udnyttelse af råvarerne v. Nicholaj Månsson Olsen, Data Architect, BKI Foods Hør hvordan data og kunstig intelligens kan bruges til at forudsige egenskaberne af et slutprodukt og dermed bidrage til en mere optimal udnyttelse af råvarer og ressourcer.
11.00 Innovation og øget eksport i en usikker tid v. Thomas Møberg Nielsen, CEO, Easis Selv om fremtiden kan virke usikker, har Easis en klar strategi, som skal styre virksomheden gennem kriser og udfordringer med forsyningssikkerhed. Easis tager nemlig kampen op ved blandt andet at fokusere på innovation og øget eksport.
11.30 Kort pause
11.40 Klimaforandringer og mulige udfordringer ift. forsyningssikkerhed v. Lis Allaart, glaciolog og klimaformidler, Glacialis Bliv klogere på hvordan kloden påvirkes af vores indblanding, og hvad det giver af mulige udfordringer ift. f.eks. forsyningssikkerhed.
12.15 Introduktion til fødevaretechmesse, TI-talks og rundvisning i Center for Fødevareteknologi og Center for Industriel 3D-print v. Inger Olesen, Sektionsleder, Teknologisk Institut
12.30 Frokost
13.30 Fødevaretechmesse, TI-talks og rundvisning i Center for Fødevareteknologi og Center for Industriel 3Dprint Læs mere på næste side
16.30 Tak for i dag
Arrangementet er støttet af Svineafgiftsfonden og Uddannelses og Forskningsstyrelsen. Når du deltager i dette event, vil din tid blive anvendt som medfinansiering på projektet Innovationskraft, som er støttet af Uddannelses og Forskningsstyrelsen.