Sådan imødekommer din virksomhed fremtidens efterspørgsel på bæredygtighed
Information
- Sted:
- Agro Food Park, Agro Food Park 13, 8200 Aarhus, Danmark
- Sprog:
- Dansk
- Pris:
- Gratis / Free
- Fra:
- 08. marts 2022 kl. 12:00
- Til:
- 08. marts 2022 kl. 16:00
Invitation til bæredygtigheds- og internationaliseringsforløb
Kom til Food & Bio Cluster Denmarks og Food Nations inspirerende internationaliseringsforløb, hvor vi ser på hvad der skal til for at din virksomhed får del i fremtidens efterspørgsel indenfor bæredygtighed med kickstart af forløbet tirsdag den 8. marts i Agro Food Park.
Med udgangspunkt i de danske styrkepositioner og ambitioner inden for bæredygtighed ser vi på fremtidens efterspørgsel, og hvad der skal til for, at din virksomhed kan få del i nye markedsmuligheder.
Du vil få svar på følgende nøglespørgsmål:
- Hvordan kan din virksomhed sikre sit fremtidige potentiale inden for bæredygtighed?
- Hvordan kan din virksomhed sikre fremtidens efterspørgsel på bæredygtige produkter, løsninger og processer?
- Hvordan kan din virksomhed møde fremtidens markedskrav med udgangspunkt i en GAP-analyse?
Hvem, hvor og hvornår?
Internationaliseringsforløbet er gratis og er forbeholdt medarbejdere indenfor salg, marketing, innovation og bæredygtighed i landbrugs- og fødevaresektoren.
Det første møde i internationaliseringsforløbet gennemføres tirsdag den 8. marts 2022 kl. 12.00-16.00 i Agro Food Park 13, 8200 Århus. Opfølgningsmøderne vil finde sted i løbet af foråret.
Program
12.00 - 12.30: Frokost og networking i Food Nations Visitor Centre
Agro Food Park 13
12.30: Velkommen til kick-off af internationaliseringsforløbet
Lise Walbom, CEO, Food Nation
Lars Visbech Sørensen, CEO, Food & Bio Cluster Denmark
Agro Food Park 15, mødelokale 3
Bæredygtighed i fokus: Hvordan opfattes Danmarks position indenfor bæredygtighed på udvalgte eksportmarkeder?
Lise Walbom, CEO, Food Nation
Key-note speaker: Hvad er de store aktuelle temaer indenfor bæredygtighed, og hvordan kan bæredygtighed dokumenteres?
Katherine Richardson, Professor og leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet
Inspiration: Hvilken rolle spiller bæredygtighed for virksomheder og hvordan kommunikeres det internationalt?
Sebastian Nielsen, CEO, Slow Forest Coffee
Workshop: Hvordan kan din virksomhed møde fremtidens efterspørgsel inden for bæredygtighed?
Lars Horsholt Jensen, COO, Food & Bio Cluster Denmark
16.00: Next steps
Lars Horsholt Jensen, COO, Food & Bio Cluster Denmark
Lise Walbom, CEO, Food Nation
Mulighed for individuel coaching
I forlængelse af det første møde har du mulighed for at tilmelde dig rådgivning med Food & Bio Cluster Denmark. Med udgangspunkt i en GAP-analyse vil det blive identificeret, om og hvordan din virksomhed kan møde fremtidens stigende fokus på bæredygtighed. GAP-analysen vil desuden illustrere, hvorvidt efteruddannelse, øget innovation samt proces- og produktudvikling er vigtige next steps for din virksomhed.
Opfølgningsmøde med fokus på Greenwashing
Forløbet afsluttes med et opfølgningsmøde hvor markedsføring af bæredygtige indsatser og Greenwashing er i fokus.
Om Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er Danmarks nationale superklynge inden for fødevarer og bioressourcer. Superklyngen er centrum for iværksætteri, innovation, netværk, forretningsudvikling og videndeling, og driver derigennem videnbaseret innovation og -samarbejde på tværs af hele værdikæden, i Danmarks såvel som internationalt. Food & Bio Cluster Denmark har ca. 280 medlemmer, herunder innovative iværksættere, et stort antal SMV’ere, globale brands som Arla Foods, Danish Crown, Nestlé, Royal Greenland, Sæby Fiskeindustri og Chr. Hansen, og en lang række vidensinstitutioner som universiteterne i København, Aarhus og Aalborg, Roskilde og DTU.
Om Food Nation
Food Nation har eksisteret siden 2017, hvor det offentligt-private partnerskab blev etableret med stærk opbakning fra både det private og offentlige.* Food Nations formål er at synliggøre danske fødevare og landbrugsprodukter og løsninger internationalt og give eksporten et markant løft. *Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, NNF, Arla Foods, Chr. Hansen, Danish Crown, Novozymes, Carlsberg, DLF, DLG, Royal Greenland og GEA.
Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft