Klimateknologier til landbruget – Nitrifikationshæmmere og lattergasreduktion

Information

Sted:
Teams
Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis / Free
Fra:
16. november 2021 kl. 13:00
Til:
16. november 2021 kl. 15:00
Der er brug for udvikling af en række centrale teknologier, hvis landbruget skal nå det klimamål, som regeringen har fremlagt for 2030. Regeringen foreslår en række udviklingstiltag, som skal bidrage til en reduktion på op til 5 mio. tons CO2e. En af te teknologier er nitrifikationshæmmere, som forsøg viser kan reducere dannelsen af metangas i marken. På webinaret kan du høre om, hvad nitrifikationshæmmere er, og hvor langt vi er i udviklingen af dem som et brugbart klimavirkemiddel.

Der er brug for udvikling af en række centrale teknologier, hvis landbruget skal nå det klimamål, som regeringen har fremlagt for 2030. Regeringen foreslår en række udviklingstiltag, der skal bidrage til en reduktion på op til 5 mio. tons CO2e. Det er langt størstedelen af det samlede mål på 7,1 mio. tons. Food & Bio Cluster Denmark stiller med denne webinarserie skarpt på nogle af de teknologier, som har potentiale til at bringe os i mål.

Nitrifikationshæmmere – hvad er det?
Kvælstof er et vigtigt næringsstof for planter, der indgår i et komplekst globalt kredsløb, hvor det optræder i forskellige former. Nitrifikation betegner bakteriers omdannelse af ammoniak og ammonium til nitrit og af nitrit til nitrat. Denitrifikation er når mikroorganismer under nedbrydningen af organisk stof omsætter nitrat til atmosfærisk kvælstof, hvilket skaber lattergas som et mellemprodukt.

Nitrifikationshæmmere er kemiske forbindelser, der bremser eller forsinker nitrifikationsprocessen. Det forbedrer planternes kvælstofudnyttelse og reducerer dannelsen af lattergas, som er en meget potent klimagas, der står for knap halvdelen af landbrugets samlede klimaaftryk.

I dette webinar dykker vi derfor ned i emnet nitrifikationshæmmere. Få den nyeste viden fra de dygtigste forskere på feltet og bliv klogere mikrobiologien bag, deres potentiale som et klimavirkemiddel, og hvilke udfordringer de bibringer.

Målgruppe
Webinaret er primært henvendt til virksomheder og rådgivere inden for landbrug, men alle med interesse i emnet er velkomne til at deltage.

Program

13.00 Velkommen v. Thorkild Qvist Frandsen, Food & Bio Cluster Denmark
13.05 Nitrifikationshæmmere som klimavirkemiddel v. Søren O. Petersen, Aarhus Universitet
13.30 Sideeffekter af nitrifikationshæmmere på jordbundens fauna og mikroorganismer v. Anne Winding, Aarhus Universitet
13.55 Mikrobiel biodiversitet og udvikling af klimagasser v. Per Halkjær Nielsen, Aalborg Universitet
14.20 Praktiske erfaringer med teknologier til reduktion af drivhusgasser fra marken v. Mathias Andersen, Teknologisk Institut 
14.45 Spørgsmål og perspektivering
15.00 Tak for i dag!

Der kan forekomme ændringer i programmet.

Teknik
Mødet vil blive afholdt i via Microsoft Teams, og deltagere vil modtage et link dagen før. Vi anbefaler en god internetforbindelse for at få den bedst mulige oplevelse.

Om dette event
Dette event er en del af en webinar-serie af om teknologier til at nå landbrugets klimamål. Mere info følger.

Innovationskraft
Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft.

Kontakt

Louise Krogh Johnson

lkj@foodbiocluster.dk

+4521545909

Klimateknologier til landbruget – Nitrifikationshæmmere og lattergasreduktion