Fødevaretrends i et post corona perspektiv

Information

Sprog:
Dansk
Pris:
Gratis / Free
Fra:
26. november 2020 kl. 13:00
Til:
26. november 2020 kl. 14:00
Sociolog Eva Steensig giver os indblik i fødevaretrends i et post corona perspektiv.

Størstedelen af vores indkøb som forbrugere er drevet af vaner. Generelt viser studier af forbrugeradfærd, at vi ved større livsbegivenheder er særligt åbne for at prøve nye mærker, produkter, eller på anden måde bryde med de hidtidige vaner. Den aktuelle Corona-krise er et meget pludseligt og dramatisk skift i både den normale hverdag og arbejdslivet, og som for mange vil skabe nye forbrugsmønstre.

Både under og i tiden efter Corona-krisen vil forbrugere bryde med deres normale forbrugsadfærd, og det skal man som virksomhed være opmærksom på, så man kan møde forbrugerne relevant på kort sigt, og beskytte sin virksomhed på lang sigt. 

Eva Steensig vil give os indsigt i, hvad coronakrisen har af sociale, kulturelle og adfærdsmæssige konsekvenser i tiden fremover, og hvad det kan have af konsekvenser for vores forbrug af fødevarer.

Om: Eva Steensig er sociolog, grundlægger af Steensig Partners, og en af Danmarks førende forbrugereksperter. Som fast inventar i de danske medier igennem de sidste 20 år, har hun delt ud af sin viden om forbrugeradfærd og forandringer. Hun er kvinden bag begrebet Hidden Disruption, som virkelig har fået virksomheder og organisationer til at interessere sig for ændringer i adfærdsmønstre.

Kontakt

Eva Nautrup

ena@foodbiocluster.dk

+4561421596

Fødevaretrends i et post corona perspektiv
Fødevaretrends i et post corona perspektiv