Stem på fremtidens innovative løsninger

Du kan være med til at udpege de fire vindere af Food & Bio Cluster Denmarks idékonkurrence 2023, når Food & Bio Cluster Denmark afholder årsdag ”Food & Bio Summit” den 26. april i Middelfart. Vær med på dagen og stem på din favorit.

Fotos: Food & Bio Cluster Denmark

Onsdag den 26. april kårer vi de fire vindere af Food & Bio Cluster Denmarks idékonkurrence 2023 – én for hvert af vores fire strategiske pejlemærker:

  • At levere bæredygtige fødevarer, der er velsmagende, sunde og sikre, til en voksende verdensbefolkning
  • At levere løsninger til en bæredygtig produktion og effektiv udnyttelse af bioressourcer til den højeste mulige værdi
  • At sikre en bæredygtig grøn omstilling af klyngen frem mod klimaneutralitet
  • At udnytte mulighederne i teknologiudviklingen indenfor f.eks. biotech, digitalisering og automatisering fuldt ud

Men vi finder dem kun med din hjælp!

Det er nemlig sådan, at det er deltagerne på årsdagen ”Food & Bio Summit”, der udpeger de fire endelige vindere.

Bag om idékonkurrencen 2023

Med idékonkurrencen 2023 har vi inviteret folk med gode forretningsidéer inden for fødevarer og bioressourcer til at teste deres idé. Målet er at finde fremtidens nye løsninger inden for fødevarer og bioressourcer - ved at teste aktualitet, vidensniveau, realiserbarhed og kommercielt potentiale.

En jury udvælger i første omgang de otte bedste idéer blandt alle indkomne forslag. Ansøgerne bag disse otte forslag inviteres til at pitche deres idé for alle deltagerne på årsdagen den 26. april.

Herefter er det publikum på årsdagen – inkl. DIG - der udpeger de fire endelige vindere.

Årsdagen byder på masser af inspiration, netværk og debat

Ved at deltage på årsdagen den 26. april kan du se frem til et program, der både giver indsigt, udsyn og masser af muligheder for diskussioner og netværk på tværs af hele værdikæden.

Keynote speaker i år er Lars Frølund, forsker, PhD og ekspert i Deep Tech Investment.

Med udgangspunkt i sin store internationale ekspertviden om innovation og nye innovationsmetoder, bl.a. som rådgiver for NATO, medlem af European Innovation Council og erfaringer fra sin bestyrelsespost i Innovationsfonden, vil han dykke ned i de nye retninger for innovation og de perspektiver, der bl.a. ligger bag missionsdrevet innovation.

Vi glæder os til at se dig.

Idékonkurrencen 2023 er sponsoreret af:

Idékonkurrencen er medfinansieret af:

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.