Få gratis hjælp til etablering eller forbedring af biogasanlæg

EU-projektet ALFA tilbyder nu gratis hjælp til investering i eller etablering og forbedring af biogasanlæg, der anvender gylle fra husdyrproduktion. Der er åbent for ansøgning fra 15. december 2023 til og med 16. februar 2024.

Uanset om du er husdyrproducent med eller uden biogasanlæg, en landboforening, der ønsker at installere eller forbedre biogasanlæg eller en helt tredje kategori interesseret i biogasløsninger i husdyrsektoren, så er det nu muligt at søge om hjælp til processen.

EU-projektet ”ALFA - Unlocking the biogas potential of livestock farming” har til formål at øge udbredelsen af vedvarende energikilder i EU ved at fremme udbredelsen af teknologier, der anvender animalsk affald til at producere biogas, og projektet har netop lanceret den første ud af to indkaldelser til biogasprojekter i husdyrsektoren.

Ansøgningsfrist: 16. februar 2024, kl. 17.00 CET

Hvem kan søge?

  • Husdyrproducenter uden biogasanlæg, der ønsker at installere et biogassystem
  • Husdyrproducenter med biogasanlæg, der ønsker at forbedre et eksisterende biogassystem
  • Biogasanlæg, der bruger gylle blandt andre råstoffer
  • Landboforeninger, der ønsker at installere eller forbedre biogasanlæg
  • Energifællesskab, der ønsker at installere eller forbedre biogasanlæg, der bruger gylle blandt andre råstoffer
  • Interessenter, der er interesserede i at investere i husdyrbrug med biogasløsninger

Hvad kan man få hjælp til?

Gennem ALFA-projektet kan du få gratis hjælp inden for to kategorier:

Forretningsmæssig assistance:

  • Markedsundersøgelser
  • Udvikling af innovative forretningsmodeller, skræddersyet til dit behov
  • Vurdering af rentabiliteten af den potentielle investering, der foretages for at implementere eller forbedre et biogassystem (IRR, ROI, NPV, CapEx, OpEx mv.)
  • Adgang til finansiering
  • Mentorordninger og netværksmuligheder

Teknisk assistance:

  • Konceptdesign og udvikling af biogassystemer
  • Evaluering af biogaspotentiale baseret på foreløbige beregninger
  • Energi- og miljøanalyser
  • Rådgivning om implementering og overvågning af biogasløsninger
  • Teknisk støtte til landmænd i evaluering og sammenligning af tilbud fra planteleverandører

Sådan ansøger du

ALFA Engagement Platform har du mulighed for at indsende din ansøgning på to måder – du bestemmer selv, hvilken der passer dig bedst.

Vælg din foretrukne ansøgningsmetode og følg vejledningen dertil.

Bemærk venligt, at for at få adgang til at ansøge om ALFAs støttemuligheder er det påkrævet, at du registrerer dig på ALFA Engagement Platform.

Vil du vide mere?

Michael Støckler

Michael Støckler

Senior Innovation Manager

ALFA fremmer udbredelsen af biogasløsninger i Europa

Det EU-financierede projekt ALFA løber fra 2022 til 2025 og skal øge udbredelsen af vedvarende energikilder i EU ved at fremme udbredelsen af teknologier, der anvender animalsk affald til at producere biogas.

 

Vores +400 medlemmer styrker innovationen inden for fødevarer og bioressourcer

Food & Bio Cluster Denmark hjælper virksomheder med at accelerere innovation og bæredygtig udvikling.

Det gør vi gennem inspiration, netværk, samarbejder og forretningsudvikling i partnerskab med fx vidensinstitutioner, investorer og offentlige myndigheder.

Skal du også være med?

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster Denmark

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.