Målet med projektet er at identificere potentielle mikroalge arter og -stammer godkendt af European Food Safety Authority (EFSA) til produktion af proteiner til plantebaserede oste og smagsforstærkere.
Som en del af projektet vil vi screene mikroalge arter og -stammer dyrket som mixotrofer for at identificere stammerne med høj proteinproduktion.
Fordi mikroalger er fotosyntetiske organismer, producerer de store mængder af det grønne pigment klorofyl, som fjernes til konsum, fordi det kan påvirke produktets kvalitet med hensyn til farve og smag.
For at reducere klorofylindholdet vil vi yderligere manipulere dyrkningsbetingelserne for de højproteinproducerende stammer uden at kompromittere mikroalgevækst og proteinproduktion.
Biomassen vil blive behandlet med udviklede bioraffineringsfraktionerings-, ekstraktions- og separationsmetoder før tørring for at øge holdbarheden. Produkterne (fødevareingredienser) vil blive testet i nye veganske fødevareprodukter såsom ost.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Færm ApS, Umamamia, Insektprotein ApS og Sophie's Bionutrients Pte. Ltd.
Projektet ”Micalg Prot- Grøn protein til hvid ost” er igangsat af Food & Bio Cluster Denmark med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kontakt Anni Simonsen for mere information om projektet.