Det overordnede formål er at udføre de indledende analyser, der skal danne grundlag for anvendelse af et nyt gærprodukt som tilsætning til smågrisefoder.
Gærproduktet kan fremstilles ved en opkoncentrering og tørring af fermenteringssuppen, hvor permeat – et restprodukt fra mejeriindustrien – er omdannet til gær i en fermentering.
Gær indeholder protein, fedt- og vandopløselige vitaminer, mineraler, mannan-oligosaccharider (mos) og beta-glukaner, der virker sundhedsfremmende for smågrise, og har desuden en god aminosyresammensætning, med en forventet høj fordøjelighed.
Formålet er at undersøge
Dette er vigtigt for en indledende vurdering af gærproduktets kommercielle værdi, der har stor betydning for rentabiliteten i at omdanne permeat til gærprodukt.
Yderligere er formålet at udvikle processen efter fermentering – downstream processing – så gæren fremstillet ved fermentering bliver til et tørt gærprodukt, der kan anvendes som fodertilskud til smågrise.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Aarhus Universitet, LactoLink og R2 Agro.
Projektet ”LactoYeast – fra restprodukt til værdifuldt foder” er igangsat af Food & Bio Cluster Denmark med støtte fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kontakt Jan Lund for mere information om projektet.