Små og mellemstore virksomheder er underlagt sammen krav som store virksomheder, når det gælder oprindelse af råvare, fabrikation, holdbarhed, fødevaresikkerhed og -kvalitet m.m. Dog har de små virksomheder ofte ikke de nødvendige Informations- og Kommunikations Teknologi (IKT) kompetencer. Det kan betyde, at virksomhederne er afhængige af flere eksterne leverandører, som ikke altid udveksler data. Det kan derfor være svært at analysere på virksomhedens data, og resultatet af dette kan være lavere produktivitet, øget fejlhyppighed, uoverskuelig produktion og begrænset skalerbarhed af virksomheden.
I projektet vil FORCE Technology, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Barrit Mejeri, SBT Instruments, Elkærholm, Abtek International samt Løgismose Meyers samarbejde om at udvikle den digitale infrastruktur i de mindre fødevarevirksomheder, så de digitale systemer er sammenhængende og kan udveksle data med eksterne digitale systemer hos kunder, leverandører og myndigheder. Forhåbentlig vil det sikre, at små og mellemstore fødevarevirksomheder i fremtiden effektivt kan producere fødevare med endnu højere dokumentation af kvalitet, sporbarhed og fødevaresikkerhed.
FORCE Technology, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Barrit Mejeri, SBT Instruments, Elkærholm, Abtek International og Løgismose Meyers