Til kamp mod madspildet

I dag er det Danmarks nationale madspildsdag. Markeringen falder samme dato som FN’s internationale madspildsdag "International Day of Awareness of Food Loss and Waste", hvor verdens lande opfordres til at sætte fokus på forebyggelse og reduktion af det enorme madspild og fødevaretab, der i dag sker på global basis.

Produktionsoverskud, uhensigtsmæssige høstmetoder og madvarer der fordærver på vejen mod supermarkedets hylder og forbrugernes tallerkner. 

Hvert år ender op mod en tredjedel af verdens fødevareproduktion som tab og madspild, og med store konsekvenser for både klimaet, økonomi og sammenhængkraften i det globale fødevaresystem til følge.

De seneste uger har vi set flere eksempler med frugtavlere, som på grund af rekordudbytte har svært ved at komme af med deres frugt, og som ved at komme frem med deres frustrationer over et potentielt spild er med til at øge bevidstheden om både problemerne og løsninger, når det kommer til fødevaretab og madspild.

29. september er både Danmarks nationale madspildsdag og FN's International Day of Awareness on Food Loss and Waste Reduction.

Produktionsoverskud, uhensigtsmæssige høstmetoder og madvarer der fordærver på vejen mod supermarkedets hylder og forbrugernes tallerkner. 

Hvert år ender op mod en tredjedel af verdens fødevareproduktion som tab og madspild, og med store konsekvenser for både klimaet, økonomi og sammenhængkraften i det globale fødevaresystem til følge.

De seneste uger har vi set flere eksempler med frugtavlere, som på grund af rekordudbytte har svært ved at komme af med deres frugt, og som ved at komme frem med deres frustrationer over et potentielt spild er med til at øge bevidstheden om både problemerne og løsninger, når det kommer til fødevaretab og madspild.

Til kamp mod fødevaretabet og madspildet - hele året rundt

Derfor sætter vi også fra Food & Bio Cluster Denmarks side fokus på fødevaretab og madspildet gennem deltagelse i en række projekter, der finder metoder til at nedbringe spild og udnytte de såkaldte sidestrømme i produktionen optimalt.

For eksempel deltager klyngen i det europæiske projekt ZeroW, hvor man blandt andet sætter fokus på innovative løsninger til reducering af spildet og på udvikling datamodeller, der skal være med til at beregne og kvantificere madspildet på tværs af hele fødevaresystemet.

Kommende EU-lovgivning kræver harmonisering af data om madspild 

EU-Kommissionen er i øjeblikket ved at forberede sine næste tiltag for at eliminere fødevaretab og -spild og planlægger at foreslå bindende lovgivning inden udgangen af 2023. Men den manglende kvantificering og harmonisering af data om madspildet vanskeliggør lovgivningsarbejdet i EU, og Kommissionen har derfor sat fokus på at øge evidensgrundlaget og innovationen på området.

Kvantificering og innovation er netop hjørnestenene i ZeroW-projektet, hvor Food & Bio Cluster Denmark deltager sammen med 45 partnere fra europæiske lande. Målet er at afprøve og foreslå metoder til at skabe valide data, der kan omsættes til konkrete forslag og lovgivning om reducering af madspild.

Michiel Stornebrink, programchef for semantisk interoperabilitet hos TNO og deltager i ZeroW-projeketet, er involveret i udviklingen af dataspacet og fortæller:

"Tidligere tog det flere år at blive enige om standarder, men værktøjer som Vocabulary Hub kan reducere denne tid ved at lette en fællesskabsdrevet udvikling af semantiske modeller og tilsvarende protokoller.

Naturligvis skal den udrulles på grundlag af erfaringer fra den virkelige verden, og det er netop det, som ZeroW gør". 

Bekæmpelse af madspild gennem "levende laboratorier"

Ud over at udvikle og implementere et fælles europæisk - og forvaltet - dataspace, der skal være med til at kvantificere madspildet på tværs af hele værdikæden, arbejder ZeroW-projektet også med at afprøve en lang række teknologier i ni living labs ud fra en systemisk tilgang.

Det vil sige, at innovationen ikke sker afkoblet i en akademisk silo, men ude i den virkelige verden og lige dér, hvor fødevareproduktionen foregår, og hvor forbrugerne møder varerne på supermarkedets hylder.

Man arbejder eksempelvis med mobile løsninger, der kan mindske fødevaretabet "on-site" og emballeringsløsninger, der kan forlænge produkternes levetid.

Projektet løber frem til 2025, og du kan løbende følge med i resultaterne på Food & Bio Cluster Denmarks kanaler eller via ZeroW's LinkedIn-side eller nyhedsbrev.

Kontakt projektleder Louise Krogh Johnson, hvis du vil vide mere om ZeroW projektet.

Læs mere om Projekt ZeroW

En tredjedel af den globale fødevareproduktion går hvert år til spilde. EU har derfor sat et mål om at halvere fødevaretabet inden 2030 og nærme sig et nulspild i 2050.

Derfor har EU søsat det ambitiøse projekt ZeroW, som skal være med til at skabe innovation og bane vejen for at nå de politiske mål. Og Food  & Bio Cluster Denmark er naturligvis med.

Louise Krogh Johnson

Innovation Manager

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Mød os på LOOP Forum

Mød os på LOOP Forum

Cirkulære løsninger er i højsædet, når økosystemet for cirkulær økonomi, affald og ressourcer mødes på Lokomotivværkstedet i København den 24. og 25. april. Her kan du også møde Food & Bio Cluster Denmark og vores partnere i Closing Loops-projektet.

Food & Bio Summit 24

Food & Bio Summit 24

Tilmeldingen til årets Food & Bio Summit er åben. Som altid gratis for vores medlemmer.

Ny strategi vil dæmme op for et stigende madspild i Danmark

Ny strategi vil dæmme op for et stigende madspild i Danmark

Før påske lancerede regeringen en strategi, der som den første af sin art fokuserer særskilt på bekæmpelsen af madspild. Alt for meget mad, der kunne være spist, ender hvert år i skraldespanden, og i klyngen ser vi et stort behov for øget innovation.