8. december 2021
Kunne du tænke dig at arbejde med ambitiøse iværksættere og sikre udvikling og skalering af fremtidens fødevare- og bioressourcevirksomheder? Har du erfaring med forretningsudvikling i fødevareerhvervet? Måske haft egen virksomhed? Så kan du være den profil, vi søger som Business Developer i vores Inkubationsteam.
I Food & Bio Cluster Denmark arbejder vi med innovation, inkubation og investering inden for fødevarer og bioressourcer. Gennem vores aktiviteter er vi med til at forme fremtidens grønne forretningsmodeller og skabe nye virksomheder og arbejdspladser på tværs af fx landbrugs-, fødevare- og energisektoren.
Vi servicerer iværksættere –via acceleratorprogrammer som fx Beyond Beta og via drift og udvikling af vores inkubatormiljøer i Aarhus, Viborg og København.
Som vores ny forretningsudvikler starter du i en nyoprettet stilling med reference til Head of Incubation og indgår i et team af dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen med kolleger og samarbejdspartnere.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige kandidat.
Du ansøger om stillingen ved at vedhæfte din ansøgning og dit CV herunder.
Kontakt Jacob Mogensen, Head of Incubation, tlf. 61718162 eller jm@foodbiocluster.dk
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget 14 nationale klynger til at varetage dansk erhvervsfremme, og Food & Bio Cluster Denmark er sat i verden for at varetage klyngefunktionen inden for fødevarer og bioressourcer.
Fødevarer og bioressourcer er en vigtig brik i den grønne omstilling, og Food & Bio Cluster Denmark har som medlemsorganisation en central rolle i at samle store og små virksomheder, forskere og studerende fra hele værdikæden for at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionen. Via netværksgrupper, seminarer, konferencer og udviklingsprojekter hjælper vi virksomheder til sammen at finde løsninger og nye veje – både nationalt og internationalt.
I Food & Bio Cluster Denmark er det medlemmerne, der sætter dagsordenen, og vi har p.t. 343 medlemmer fordelt over hele landet og i hele værdikæden – herunder 10 internationale medlemmer samt 100 startups.
Skarp forretningsudvikler til Danmarks fødevare- og bioressourceklynge
/Default.aspx?ID=9307&newsid=2952&Action=1¤tPage=2&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/We-are-hiring_940x520px_PNG.png