7. juni 2022
Teknologier, der kan omdanne spildprodukter til højværdiprodukter, skal nu testet i praksis.
Med et befolkningstal, som forventes af nå 1,2 mia. i 2030, har Afrika et akut behov for at fremme klimavenlig og bæredygtig fødevareproduktion. For de mange små landbrug, som udgør 60% af sektoren syd for Sahara, er nye teknologier ikke blot nødvendige for produktionen, de er også et redskab til at bekæmpe fattigdom gennem at bæredygtige produktionsmetoder.
Food & Bio Cluster Denmark er blandt de 25 partnere fra både Afrika og EU, der deltager i det fireårige EU-program BIO4Africa, hvis formål er at udbrede let tilgængelige og bæredygtige teknikker i lille skala til at producere en større mængde af højværdiprodukter gennem udnyttelse af de sidestrømme, som traditionelt landbrug genererer.
Efter et års arbejde er projektet på vej ind i en ny fase, som blandt andet omfatter tests af udvalgte teknologier i Senegal, Elfenbenskysten, Ghana og Uganda.
Omkring 300 små landbrug og kooperativer går i de udvalgte områder i gang med at teste teknologier, der kan omdanne affaldsprodukter fra for eksempel husdyrgødning, cassava-blade, rishalm og kakaoskaller til højværdiprodukter som biogas, gødning, proteiner, biokul og bioplast.
”Det er projektets ambition at introducere cirkulære forretningsmodeller, der kan skabe nye indtægter, er med til at genopbygge jorden og mindsker sårbarheden over for klimaforandringer. Samtidig håber vi, at skabe muligheder for danske bio-virksomheder at byde ind på løsninger, som kan bruges i afrikansk landbrug”, siger Senior Innovation Manager i Food & Bio Cluster Denmark, Knud Tybirk.
Visionen i projektet er at skabe langsigtede forbedringer for lokalbefolkningen og mindske migration fra land til by, og cost-benefit-analyser har bekræftet den kommercielle levedygtighed af de teknologier, som lokale landmænd og rådgivere har været involveret i at udvikle. Men for at sikre succes har mange landmænd brug for finansiel støtte til at komme i gang med at bruge de nye teknologier.”Fra en undersøgelse blandt landmænd i de fire projektområder ved vi, at mangel på kapital er en stor hindring for at udbrede teknologierne. Derfor har vi identificeret mere end 50 finansierings-programmer, der kan tilvejebringe en del af den nødvendige kapital”, siger Knud Tybirk.
Du kan få mere indblik i hvilke teknologier og løsninger, der bliver arbejdet med i BIO4Africa på vores website, hvor du også kan abonnere på nyhedsbreve for projektet – eller følg os på LinkedIn, Twitter and Facebook.
Har du lyst til at få en bredere snak om eventuelle samarbejdsmuligheder, er du velkommen til at kontakte Knud Tybirk: +45 2520 8810 eller kt@foodbiocluster.dk, for bredere snak eller for at vende eventuelle samarbejdsmuligheder.
Sidestrømme omdannes til værdi i afrikansk landbrug
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3013&Action=1&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/Bio4Africa_940x520px.jpg