Sådan udvikler du biosolutions til et nyt niveau

Få inspiration til hvordan du opskalerer din forretning gennem fx advisory boards og standardisering af din teknologi, og hvordan du booster innovation gennem samarbejder med store virksomheder og vidensinstitutioner til netværksdag på DTU, Kgs Lyngby, den 13. april.

Biosolutions er et begreb, der for alvor har vundet indpas de senere år, som et af de teknologiområder, der skal hjælpe os i mål med den grønne omstilling. I Food & Bio Cluster Denmark er det helt i top på dagsordenen – blandt andet i kraft af vores deltagelse erhvervsfyrtårnsprojektet Biosolutions Zealand, hvor vi opbygger en opskaleringsinfrastruktur på hhv. fermentering og bioraffinering tæt koblet med et sammenhængende økosystem med fundingmuligheder.

Tanken bag Biosolutions Zealand er, at iværksættere og SMV’er som har udviklet løsninger i laboratoriet, får mulighed for at teste og demonstrere deres teknologier i større skala med færre omkostninger og får bedre bedre forudsætninger for at tiltrække kapital.

Gennem projektets innovationspulje har vi på nuværende tidspunkt støttet 10 SMV’er i deres udvikling af løsninger og flere midler er på vej. Den 13. april inviterer vi alle interesserede til en netværksdag, hvor vi mødes og diskuterer de mere forretningsorienterede forudsætninger for at lykkes med at bringe disse løsninger på markedet. Her sætter vi fokus på:

  • Brug af advisory boards i start ups/SMV’er – hvorfor, hvordan, hvad koster det?
  • Hvordan man får samarbejde/salg i gang til store virksomheder?
  • Hvordan man går fra et udviklingsprojekt til et standardiseret produkt, som kan sælges bredt?


For at belyse problemstillingerne har vi inviteret en række spændende iværksættere og eksperter til at give deres gode råd og inspiration i tre panelsessioner. Derudover fortæller to centrale biosolutionsspillere, Novozymes og DTU, om nogle af deres visioner på området og hvilken rolle de kan spille i fremme mulighederne for vækst på biosolutionsområdet.

I panelerne kan du møde:

  • Mai Nygaard - B2B Executive Industry Advisor and Advisory Board member with management experience from FOSS, Chr. Hansen, and FrieslandCampina Ingredients
  • Isabel Alvarez-Martos - CEO & Co-founder of Cellugy
  • Christian Jacobsen - CEO of EUPRY
  • Thomas Grotkjær - Investor, Partner at Bio-industrials, Novo Holdings
  • Niels Valdemar Bagger - Senior Department Manager, Novozymes
  • Juan Pablo Medina - CEO & Co-founder of Kaffe Bueno
  • Karsten Dinesen - COO of Chromologics
  • Jakob Andersen, CEO of MASH Energy
  • Cecilia Lindström - Head of Open Innovation & Partnerships, Arla Foods

Flere nyheder fra Food & Bio Cluster

Projekter

Se hvilke danske og internationale projekter, klyngen deltager i.

Netværk

Vi samler deltagere i faglige netværk, hvor vi deler viden og erfaringer om fødevarer og bioressourcer.

Nyheder

Læs aktuelle nyheder om fødevarer og bioressourcer.

Kontakt

Vi står altid klar til at hjælpe dig med konkrete spørgsmål. Hvis ikke vi selv kan svare, ved vi helt sikkert, hvem der kan.