Ny samarbejdsaftale med sydkoreansk fødevareklynge
I dag havde Food & Bio Cluster Denmark fornøjelsen af et besøg af tre repræsentanter fra den nationale fødevareklynge i Sydkorea, Foodpolis, som netop har underskrevet en samarbejdsaftale i regi af EU-projektet Global Foodture.
Aftalen betyder bl.a. at danske og europæiske små og mellemstore virksomheder får mulighed for at få meget mere information om det sydkoreanske marked og blive introduceret til udvalgte sydkoreanske SMV’er.
Dagens underskriftsceremoni foregik i Århus med deltagelse af YoungJae Kim, CEO – Daewon Kang, Planning Team leader og – Seonyoung Park, Assistant manager of Public Relations Team fra Sydkoreanske Foodpolis samt Britt Sandvad, Susanne Baden Jørgensen, Anni Simonsen, Kathrine Vejgaard Stage og direktør Lars Visbech Sørensen fra Food & Bio Cluster Denmark.
Få indblik i 4 asiatiske markeder
Udover det sydkoreanske marked giver projektet dig mulighed for at få indblik i det japanske, thailandske og singaporeanske marked. Disse markeder rummer en stor del af verdens befolkning og har en potentielt stor miljøpåvirkning. Asien har også en middelklasse i hastig udvikling, som har købekraft til at købe bæredygtige produkter og som har en øget bevidsthed om miljøspørgsmål.
Tilbuddet er gratis og er særligt tilpasset små og mellemstore virksomheder som arbejder inden for agrifood. Igennem Global Foodture vil du blive informeret og inspireret igennem forskellige masterclasses og workshops og du vil endda få mulighed for at blive matchet med relevante, interesserede virksomheder og organisationer i de pågældende markeder. Senere vil der desuden være mulighed for 1:1 sparring med rådgivere med branchekendskab.
Flere nyheder fra Food & Bio Cluster
Food & Bio Summit 24
Tilmeldingen til årets Food & Bio Summit er nu åben. Som altid gratis for vores medlemmer.
Lidl Innovate: 5 fødevarestartups blev udvalgt til at gå videre i forløbet med Lidl
Lidl Innovate er afsluttet med et pitch-event, hvor 9 fødevarestartups fik muligheden for at pitche for Lidl. Hele 5 af dem gik videre. Mød tre af dem her
Grøn energiproduktion skal i højere grad integreres i landbruget til gavn for både klima og landmænd
Food & Bio Cluster Danmark og ConTerra deltager i et nyt EU-projekt der har til formål at øge brugen af vedvarende energiteknologier sammen med bæredygtige landbrugsmetoder for at hjælpe sektoren med at reducere CO2-udledningen.
Vi søger en kommunikationsmedarbejder til klyngen
Brænder du for at kommunikere bæredygtige innovative løsninger og være en del af topaktuelle projekter omkring den grønne dagsorden?