19. august 2021
I et nyt samarbejdsprojekt adresseres den erhvervsmæssige udfordring ved at udvikle proteinrige produkter med alternative proteinkilder, som er både klimavenlige og nærende. Partnerne vil i projektet vil skabe to forskellige rene, næringsrige, velsmagende og plantebaseret alternativer til det animalsk dominerede udbud af proteinrige drikke, der udbydes på sygehuse og plejehjem i dag.
Der er en global bevægelse mod udvikling af flere plantebaserede fødevarer. I Danmark bliver denne bevægelse understøttet af regeringens ønske om at sænke CO2-aftrykket frem mod 2030.
Som følge af disse bevægelser er danske fødevareproducenter og leverandører i stigende grad udfordret af at skulle identificere og indarbejde nye plantebaserede og ernæringsrigtige ingredienser i deres produktion og sortiment.
Et nyt samarbejdsprojekt adresserer den erhvervsmæssige udfordring ved at udvikle proteinrige produkter med alternative proteinkilder, som er både klimavenlige og nærende.
Med brugen af et innovativt mikroalgeprotein suppleret med planteprotein i to unikke drikkeprodukter, testes det, hvordan planteproteiner kan indarbejdes som primær proteinkilder i fødevarer uden, at det går ud over smag og tekstur.
Den globale klimakrise og deraf behovet for en omstilling fra animalske proteinkilder til plantebaseret alternativer i fødevarebranchen, samt en voksende aldrende befolkning, der ofte ikke får proteiner nok, er udgangspunktet for dette projekt.
Det er målet at understøtte udbredelsen af nye proteinkilder, som mikroalger, i danske fødevarer med henblik på en både sundere og potentielt mere klimavenlig produktprofil.
Partnerne i samarbejdsprojektet vil foretage en videnskabelig undersøgelse af den funktion, som mikroalgen Golden Chlorella har, når den tilføres våde fødevarer. I dette tilfælde drejer det sig om et shot af kakao (udviklet af Pods of Beans) og en frugt- og grønsagssmoothie (udviklet Super Good & Co), som begge er ready-to-go produkter.
Partnerne vil i samarbejdet skabe to forskellige rene, næringsrige, velsmagende, plantebaseret alternativer til det animalsk dominerede udbud af proteinrige drikke, der udbydes på sygehuse og plejehjem i dag.
Underernæring hos ældre er et stort, men ofte usynligt problem, som negativt påvirker ældres sundhed og livskvalitet, samt samfundets udgifter. Underernæring er årsagen til et øget behov for hospitalsindlæggelser, medicinske konsultationer og hjemmepleje.
Ældre og småtspisende er karakteriseret ved, at de ofte mangler protein i kroppen, da den manglende appetit bevirker, at de har svært ved at indtage nok protein. En næringsrig diæt er derfor en vigtig faktor til en sund aldring.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem de fire virksomheder 4BetterLife, Pods & Beans, Super Good & Co og Warmings samt Teknologisk Institut og Aalborg Universitetshospital.
Projektet ” Fra mikroalger til velsmagende næringsrige produkter til ældresegmentet” er igangsat af Food & Bio Cluster Denmark med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Food & Bio Cluster Denmark har netop indkaldt ansøgninger fra partnere til samarbejdsprojekter, som skal gennemføres i regi af klyngebevillingen Innovationskraft i 2022. Ansøgningsfristen er den 30. september 2021, kl. 12:00.
Læs mere og download yderligere information og ansøgningsmateriale fra hhv. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsministeriet her.
Mikroagler skal bidrage til velsmagende næringsrige produkter til ældresegmentet
/Default.aspx?ID=9307&newsid=2906&Action=1¤tPage=3&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/520.jpg