5. juli 2022
Idégenerering, videndeling og inspiration er i fokus, når konferencen ’ Sustainable Food Processing’ den 17. november inviterer fødevareproducenter og leverandører til at høre om de nyeste trends og teknologier inden for områderne digitalisering, effektivisering, plantebaserede fødevarer, energibesparelse og automatisering.
Frem til 14. september er det endda muligt at sikre sig en ’early bird billet’ og få adgang til en ekstra god pris.
Og der er god grund til at sætte et solidt kryds i kalenderen ud for den 17. november, for du kan se frem til en dag spækket med input fra en perlerække af virksomheder og leverandører, og som deltager får du rig mulighed for at møde både kolleger, beslutningstagere og salgs- og innovationsspecialister fra de deltagende virksomheder og lade dig inspirere af, hvordan de tackler erhvervets centrale udfordringer.
Tanken bag konferencen er at skabe et forum for idégenerering - uanset om man repræsenterer en stor multinational virksomhed, mellemstor eller en mindre virksomhed. Skandinaviske fødeleverandører er anerkendte og velrenommerede globalt og er en vigtig kilde til produktudvikling i og af fødevarebranchen.
Sikr dig din Early Bird billet her
Dagen starter med konferencens to hovedtalere, der sætter fokus på nogle af tidens mest centrale problemstillinger for fødevarebranchen som helhed.
Hvordan vi kan lykkes med at skabe en mere bæredygtig fremtid for fødevareproduktion, er omdrejningspunktet for Mette Schacht Færch, Vice President for Global Marketing & Consumer Experience hos Danish Crown. I indlægget ”How can we create a more sustanable future for food” giver Mette Schacht Færch et indblik i, hvordan Danish Crown arbejder med bæredygtighed på tværs af virksomhedens værdikæder og hele tiden har fokus på at skabe nye partnerskaber, der understøtter virksomhedens ambitiøse bæredygtigheds mål.
Dagens anden hovedtaler er professor ved Københavns Universitet Marianne Thomsen, som er ekspert i design og forbrugeradfærd og arbejder med krydsfeltet mellem fødevarer og mennesker med fokus på sensorisk opfattelse og adfærd i forbindelse med til- og fravalg af fødevarer.
I sit indlæg ”What is the role of sustainable food production and processing technologies in future regenerative circular systems” deler Marianne Thomsen sine tanker omkring konceptet regenerative cirkulære fødevarer som et navigationsværktøj til at nå de globale klimamål og uddyber, hvordan fødevarefremstilling og forbrug kan designes på en måde, der ikke spilder naturlige ressourcer eller skader miljøet. Blandt andet inddrager hun begreber som ’bæredygtig gastronomi’, hvor man tager højde for den enkelte ingrediens’ vej fra produktion over berabejdning og frem til forbrugerens tallerken.
Lige så vigtigt ved arrangementet er de 24 virksomheder, der deltager på konferencen med oplæg og stande. De repræsenterer en meget bred vifte af brancher indenfor fødevareproduktion og vil i seks forskellige spor dække hele paletten af sustainable food processing inden for områderne digitalisering, automatisering, plantebaseret, energibesparelse og grøn omstilling.
Der vil derfor være inspiration at hente i forhold til både udvikling af produkter, processer, effektivisering og energibesparelser i produktionen både i indlæg fra scenen og i samtaler ved virksomhedernes stande.
Bag konferencen står Food &Bio Cluster Denmark, Mejeriteknisk Selskab og Danish Export Association støttet med midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
De tre samarbejdspartnere introducerede konferencen i 2019 under navnet Food Processing for the Future med udgangspunkt i, at fødevareleverandører leverer udstyr og services til det meste af fødevareindustrien.
Mejeriteknisk Selskab er en central udbyder og formidler af mejeriteknologisk forskning og viden indenfor dansk mejeribrug.
Food & Bio Cluster Denmark er en landsdækkende klyngeorganisation med fokus på innovation inden for fødevarer og bioressourcer.
Danish Export Association er et netværk af 700 små, mellemstore og store danske eksportvirksomheder, som deler viden, værktøjer og kontakter til at vækste internationalt.
Til sammen tre stærke aktører med en stor spændvidde og brede netværk i fødebranchen.
Se programmet for Sustainable Food Processing og tilmeld dig lige her
Konference for fødevareproducenter og leverandører sætter fokus på bæredygtighed
/Default.aspx?ID=9307&newsid=3024&Action=1¤tPage=7&M=NewsV2&PID=44109
https://foodbiocluster.dk/Files/Images/Nyheder/SFP_940x520px.png