Hvad kan din virksomhed bruge den nye klimadatabase til?

21. marts 2021

Danmarks grønne tænketank Concito kunne i februar præsentere første version af Den store klimadatabase, der giver både forbrugere og virksomheder adgang til en grundig analyse af klimabelastningen af de 500 mest almindelige fødevarer og drikkevarer i Danmark. Den er skabt til forbrugerne – men kan med fordel bruges aktivt af fødevarevirksomheder.

Et kilo rå gulerødder belaster kun klimaet med 0,25 CO2e - en af duksene i klimaklassen. Foto: Food Nation

Ét kilo rå muslinger koster 0,22 CO₂e på klimaaftrykket. Et kilo pilsner har et klimaaftryk på 0,6 CO₂e. Et kilo kyllingebryst 3,44 CO₂e og ét kilo råt hakket oksekød med 5-10% fedt 34,19 CO₂e pr. kilo.

Danmarks grønne tænketank Concito kunne i februar præsentere første version af Den store klimadatabase, der giver både forbrugere og virksomheder adgang til en grundig analyse af klimabelastningen af de 500 mest almindelige fødevarer og drikkevarer i Danmark.

Vi har talt med Michael Minter, der er Programleder for Fremtidens fødevarer hos Concito om, hvad databasen kan bruges til, og hvordan den er blevet taget imod. Det har vi gjort som optakt til Food & Bio Cluster Denmarks Round Table-møde ”Den Store Klimadatabase. Hvorfor er den vigtig for din forretning?”, der finder sted den 8. april.

Et pejlemærke for forbrugerne

Grundtanken med Den store klimadatabase er ifølge Michael Minter fra Concito, at skabe en vejviser og et pejlemærke for både forbrugere og virksomheder.

”Vi manglede god information om klimaaftrykket på fødevarer i Danmark. Vi har et økomærke, et fair trade-mærke, Nøglehulsmærket og et dyrevelfærdsmærke, men vi har ikke noget, der kan fortælle forbrugeren om en vares klimaaftryk. Nu har vi skabt et datagrundlag, der giver et langt bedre grundlag for at træffe beslutninger. Den slags bliver aldrig 100 procent præcist – men det er et pålideligt og rigtig godt værktøj at styre efter,” forklarer Michael Minter.

Databasen har Concito i udarbejdet i samarbejde med 2.-0 LCA Consultants og med støtte fra Salling Fondene baseret på livscyklusanalyser og en lang række forskellige parametre, der ifølge Concito giver den bedst mulige samlede analyse af det gennemsnitlige klimaaftryk fra 500 almindelige føde- og drikkevarer i Danmark.

Både jubel og kritik

Efter at Den store klimadatabase blev lanceret i december 2020, har Concito både modtaget stor ros og ditto kritik. Det var forventet, for der er mange interessenter i spil og emnet er som udgangspunkt relativt kontroversielt.

”Vi er rigtig glade for at høre, at der eksempelvis er ved at blive udarbejdet nye klimaoptimerede opskrifter ud fra databasen flere steder – blandt andet i Føtex. Her bliver sat fokus på, hvilke fødevarer man som forbruger med fordel kan skifte ud til nogle mindre belastende? Samtidig er der selvfølgelig også kommet en del kritik fra blandt andet kødproducenterne, der gerne så beregningerne lavet på en anden måde, forklarer Michael Minter.

Udfordringer og potentiale

Han kan også pege på kategorien med fisk og skaldyr som en udfordring for klimadatabasen.

Hele databasen er nemlig udregnet efter konsekvensen af at efterspørge en bestemt varetype:

”Fisk er en begrænset ressource og markedet er kvotestyret. Stiger efterspørgslen på fisk, bliver den modsvaret af øget produktion af dambrugsfisk, hvilket generelt har et markant større klimaaftryk end meget vildtfanget fisk. Det er regnet med, og derfor er resultaterne for fisk og skaldyr ikke et brugbart pejlemærke for fiskeriet,” forklarer Michael Minter.

Til gengæld ser han også et kæmpe potentiale for databasen, der nu eksisterer i version 1.0. Den kan både udvides med flere varegrupper, og den kan præciseres yderligere, ligesom ambitionen er få databasen fagfællebedømt. Og så kan databasen allerede nu bruges aktivt af danske fødevarevirksomheder:

”Vi håber, at fødevarevirksomhederne kan bruge Den store klimadatabase til at se på deres egne produkter, hvor de passer ind. Der hvor det ser positivt ud i forhold til det gennemsnitlige klimaaftryk, kan man jo med fordel bruge nogle ressourcer på at få dokumenteret ens klimaaftryk og bruge det aktivt i markedsføringen,” siger Michael Minter.

Tag med til Round Table

Netop den del af klimadatabasens potentiale kan du høre meget mere om den 8. april, hvor du kan deltage i et såkaldt Round Table-møde hos Food & Bio Cluster Denmark. Mødet har titlen ”Den Store Klimadatabase. Hvorfor er den vigtig for din forretning?”

Her kan du høre mere om, hvordan databasen er udviklet, hvad der er styrker og svagheder ved databasen, og hvordan din virksomhed kan bruge klimadatabasen aktivt – eksempelvis i forhold til markedsføring af jeres produkter.

Ved mødet deltager blandt andet Jannick Schmidt, direktør for 2.-0 LCA Consultants og lektor på Aalborg Universitet, som har stået for at udarbejde beregningerne. Han vil deltage med et oplæg om Den store klimadatabase.

Du vil også høre et oplæg fra Ann Brandt, Senior Project Manager i Salling Group, hvor hun vil fortælle om, hvorfor Salling Group donerede midler til udarbejdelsen af Den store klimadatabase, og hvordan Salling Group selv vil benytte Den store klimadatabase.

Efter to Round Table-møder i april og juni vurderes det, om der er opbakning til at etablere en fast salgsnetværksgruppe med fire årlige møder og andre aktiviteter.

Læs mere om ”Den store klimadatabase. Hvorfor er den vigtig for din forretning?” og tilmeld dig inden den 6. april.

Innovationskraft

Når du deltager i dette event vil din tid blive anvendt som medfinansiering på Projektet Innovationskraft, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til standardsats. Læs mere om Innovationskraft

Tilbage

Hent pressemeddelelser i vores Newsroom >